Families og detaljeringsgrad

Families.

For mange er det stopklodsen for at kunne lave en rigtig BIM model.
Hvor tit har man ikke siddet og ønsket sig den rigtige danske dør, vindue, muropbygning eller færdige gulvbrædder med indbygget informationer.

Jeg har ihvertfald tit siddet og bandet & svovlet over de kedelige amerikanske standard families som ofte forhindrede en i at kunne fremvise sin model rigtigt, og som virkelig umuliggjorde at få I’et i BIM til at stå klart frem.
For uden de rigtige families med informationer, så er vores modeller ikke andet end dumme overflader med lidt tykkelser på. (Læs Autocad)

Det seneste års tid har vi set producenter, tegnestuer, og private ligge deres families ud på nettet til fri brug. Godt initiativ, men!
70% af disse families er ikke andet end dumme streger og overflader som mangler den information vi skal bruge. (Grafisk dumme objekter)
25% er overdetaljeret og med alt for mange måltilpasninger der gør man ikke kan bruge dem da de er for tunge. (Grafisk dumme objekter)
5%… De er tilpas afvejet og har lige præcis det vi skal bruge til I’et i BIM

Nu tænker du garanteret hvad der gør de sidste 5% så specielle.
Jo de er tilpas detaljeret op så de ikke gør ens model for tung! Hvem gider køre en 50mb tung vindue family ind i sit projekt, hvis man kan nøjes med den samme på kun 300kb, som i sidste ende giver en præcis de samme informationer til I‘et og som stadigvæk vises i både 2d og 3d?

Fokus på I’et

De sidste 5% af families er noget vi stille og roligt vil se udvide sig til en langt højere procentdel.
Jo før man som studerende tør erkende dette og droppe den flotte fyldningsdør med alle de små grafiske detaljer der oftest får ens medstuderende til at se imponeret på en, og i stedet for fokusere på hvordan informationerne til udtræk og FM kommer på, jo bedre stillet står man efter 7. semester.

Test af informationer på dør families – aarhus arkitekterne

Der kunne skrives en 100 siders rapport om råd og vejledning når det kommer til family opbygning og hvor blindgyderne ligger, men jeg vil
gerne give jer nogle af de hurtige og nemme fif til gode families, som jeg er stødt på hos aarhus arkitekterne.

  • Drop alle cirkelformer i løst inventar families. De fylder meget og gør den selv tung. Jo færrer bøjninger jo bedre.
  • Drop visning af objekter i 2d (alle plan tegninger) sæt din løst inventar family til “hide” i planer og lig en masking region ovenpå i familien. Dette gør modellen nemmere og lettere at navigere rundt i.
  • Sæt løst inventar familien til kun visning i 3d på “fine” detaljeringsgraden. Andet er ikke nødvendigt da det hurtigt sløver 3d visningen.
Til sidst vil jeg gerne runde af med og fortælle, at tegnestuerne er begyndt og se denne vej og erkende at families ikke skal være noget stort og flot. Men at alt hvad der tæller i den sidste ende er de informationer de kan trække ud af modellen. (I’et)
Det er sådan en problemstilling jeg sidder med lige pt hos aarhus arkitekterne og som jeg fornemmer sker hos mange af de større tegnestuer i Aarhus for tiden.
Så igen anbefaler jeg andre studerende til at ændre tankegang omkring families opbygning og stille og roligt se bort fra B’et som den vigtigste faktor i BIM.
I’
et er på vej frem…

/Kenneth Højbjerg, 6.sem

4 Responses to Families og detaljeringsgrad

  1. Simon Fiele says:

    Er helt enig i det du skriver her. for hvad er BIM, hvis man ikke har noget “I” med.

    Omkring punkt 2, med fif, hvor du skriver man skal “hide” families, som man normalt “hider” andre objekter (f.eks wall).
    Jeg kan bare sige til det, at det tror jeg altså ikke hjælper meget på navigationen. På 5. sem havde jeg hele møbleringsplanen inde som families, og selv om jeg “hidede” alle families på alle planer, så synes jeg ikke det hjalp meget. Kan så godt være det var fordi min computer ikke var god nok, til at jeg kunne mærke en forskel.

    Du har ret i at det nok hjælper idet du ikke kan se opbejekterne på viewet, som så grafisk gør det lidt nemmere i navigationen. men de “fylder” stadig i selve modellen, som gør den tungere. Så udfordringen er som du skriver at få en family til at fylde så lidt så muligt, så hele modellen fylder mindre, der så gør at det i den store helhed er nemmere at bevæge sig rundt i modellen.

    • Kenneth Højbjerg says:

      Hej Simon.
      Godt du smed et svar herinde.

      Ang. punkt 2.
      Man skal ikke “hide” ens løst inventar objekter igennem Revit, som vi plejer med alle vores objekter. De vil jo så stadig være der, men kan bare ikke ses.

      I stedet for skal man gøre det inde i selven familien, markere sit objekts dele og højreklikke.
      Der trykker du på “visibility”
      Inde under denne menu kan du nu bestemme hvor dine objekter skal vise sig.

      Slå visning i 2D planer fra, og visning i coarse / medium i 3D.
      Husk at lig en maskin region over i 2D, inde i familien, ellers kan man slet ikke se den i ens projekts 2D tegninger.

      Dette burde gøre at modellen en hel del lettere.

      Vores erfaring med dette er at modellen er markant hurtigere at navigere rundt i, samt at famiierne fylder mindre da de ikke ikke skal vise sig så mange steder.
      Dette er igen en måde at skrue ned på detaljeringsgraden 🙂

      Selvfølgelig vil modellen stadigvæk fylde det den nu engang gør når man loader en familie ind. Men nu kan man begynde at reducere størrelsen af modellen ved at gøre familierne lettere.

      Prøv det 🙂

  2. Dan Nissen says:

    Hej med jer

    Jeg mener at man skal forsøge at lave en familie som dækker over mange ting feks et vindue hvis man laver et vindue som kan laves til næste alle slags vinduer ville det være rigtig godt for fil størrelsen på RVT filen.
    Da en fil med et godt vindue måske fylder 700kb
    Hvor et vindue med mindre egenskaber fylder 250kb
    Så lyder det som om at det mindre vindue er bedre, men sakl du bruge 10 forskellige vinduer fylder de 10×250. Hvormod et godt vindue fylder 1×700 selvom at du har 10 forskellige(måske lidt mere) da man ikke loader flere forskellige ind.
    Den effekt ved et godt vindue kan man tydeligt mærke på større modeller hvor man kan have mange vindues typer, da arkitekterne er helt vilde med forskellige størrelser.
    PS. jeg regner med at smidde et “godt” vindue, efter min mening, ud på bloggen senere. Det skal lige være klar.
    /Dan Nissen, 6 sem.

  3. Kenneth Højbjerg says:

    Hey Dan.

    Jeg er glad for du nævner dit syn på family opbygning.
    Først og fremmest så handler dette blogindlæg om detaljeringsgrad (Grafisk). Hvor dette jo er et punkt man kan hente mange kb/mb ved at være fornuftig i sin grafiske opbygning.
    Din kommentar er lidt mere inde over type og parameter opbygning.

    Hvis vi skal flytte diskussionen over på type opbygning, så er vi helt enige 🙂
    Lige pt er vi ved at opbygge 5 dør families
    – Enkelt
    – Dobbelt
    – Asymmetrisk
    – Skydedør indepålæggende
    – Skydedør udepålæggende

    De indeholder hver især indeholder en pokkers masse “typer”
    – 10M
    – 11M
    – 12M osv.

    Der er bundet en masse “parameter” op på hele familien, som jo påvirker alle “typer”
    – Brand
    – Lyd
    – Dør systemer (ABDL, AUT, ADK osv.)

    På den måde holder vi os til samme princip at alle døre holdes til så få families som muligt, men med mange forskellige opbygninger under sig.

    Vi kunne aldrig finde på at have 1 family for hver enkelt dør hehe. Forstil dig kombinations mulighederne. Og specielt hvor svært det bliver hvis der kommer ændringer i eks. brandkrav. = alle families skal have ændre informationer.

    Men jeg glæder mig til at se din opbygning af families 🙂
    (Håber min forklaring gav mening)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: