Fællesbibliotek og DBK kodning

Vi går alle og drømmer om det.
Et kæmpe stort fælles bibliotek bestående af nok objekter, tegningsstandarder, templates osv. til at vi bare kan køre derud af med alt vores BIM og DDB.
Men der er bare ikke nogle som har lavet sådan et endnu.

Hos aarhus arkitekterne er jeg lige pt. så heldig at være med til at udarbejde dele af sådan et fællesbibliotek og jeg vil rigtig gerne fortælle jer lidt omkring hvad det indebærer.

Hvad indeholder et fællesbibliotek?

Der er nogle helt grundlæggende emner, jeg ser som de bærende kræfter i et fællesbibliotek:

  • Families – Løst inventar
  • Families – Kompletterende bygningsdele
  • Sheet standarder
  • Tegningshoveder standarder
  • Projekt browser templates standarder
  • View templates standarder
  • Fælles navngivnings system af overnævnte emners filer

Det er disse emner der til sammen kan udgøre BIM kogebogen. Disse er samtidig min personlige definition af hvordan et fællesbibliotek bør se ud.
Her i vil man i bedste “madlavning for begyndere” have de ingredienser som skal bruges til et projekt. Og det gode ved dette fællesbibliotek er at ingredienserne altid kan genbruges, hvis sat rigtigt op.

Standarder er en mangelvare rent BIM mæssigt i den danske byggebranche, så jo før man får øjnene op for emner som disse og fokusere på at få dem lavet, jo før får man en bedre struktur på sine projekter.
Et firma vil jo heller ikke have at deres ansatte bruger hver sit brevhoved eller email signatur. Ensartet materiale er vejen frem og vil altid være det.

Klik for større billede

1 projekt af gangen.
Det er den fremgangsmåde jeg ser til hverdag og den virker rigtig godt. Hvorfor?
Jo, jo før man erkender at man ikke kan lave et fællesbibliotek rigtigt i første hug, jo nemmere gør man det for sig selv.

Illustrationen til højre viser en måde at sikre sig fremgang på en sikker måde.
Hvert projekt gennemarbejder en del af fællesbiblioteket og får lavet en masse tilføjelser, samt KS.

Når man når et bestemt punkt i projektet så hives hele fællesbiblioteket ud til revision og rettes op, så når næste projekt går igang, så står de med et frisk fællesbibliotek, hvor man ikke støder på de samme fejl som det første projekt havde.

Nogle vil kalde det for en langsomligt måde og at det ville være nemmere at lave fællesbibliotekets objekter langt mere detaljeret fra start af.
Det ville være en fejl at gøre sådan, da man med 100% sikkerhed vil finde fejl og mangler, og det vil være langt svære at rette til hvis det var alt for detaljeret.

Jeg vil ikke komme nærmere ind på selve objekt opbygning, eller hvilke former for data vi smider på dem. (Det kræver en meget lang forklaring, som vi helt sikkert kommer ind på senere).
I stedet for vil jeg gerne lige fortælle kort om det sidste punkt på listen.

Fælles navngivningssystem
Man kan sagtens kalde en spade for en spade, men det er bare ikke alle der definere en spade på samme måde. Derfor skal der et system til at holde styr på alle objektfilerne, eller bare filerne generelt.
Til dette bruger vi et smart system som Rambøll har lagt ud på nettet http://dbk.ramboll.dk/
Dette system er en simpel måde at lære DBK kodning på. Det er så simpelt at jeg efter et par uger on/off med det allerede kan tolke generelle dele af et filnavn bare ud fra DBK koden.

Rambølls DBK system er fra 2007 og som flere garanteret ved så er selve DBK systemet ved at blive revideret.
Dette skulle gerne være klar om et par år, men selv nu er det et godt system der har mange gode aspekter i sig. Specielt når Rambøll stiller det op på denne måde.

Jeg håber det gav en smule indsigt i hvordan et firma arbejder med fællesbibliotek og hvordan man bærer sig ad med at få det op at køre.
Det er en lang og sej kamp, men man kan kun blive imponeret over det gå på mod som rigtig mange firmaer har når det kommer til DDB og BIM.

Til sidst vil jeg gerne sige at man skal betragte BIM og DDB lidt som et palmeblad. Der er rigtig mange blindgyder og virkelig mange stop på vejen. Men før eller siden når man til tops.

/Kenneth Højbjerg, 6.sem

This slideshow requires JavaScript.

 Eksempler på fællesbibliotek opbygning der er under udvikling med DBK kodning

3 Responses to Fællesbibliotek og DBK kodning

  1. Kenneth Fuglsang says:

    DBK – har meget langt igen. Vi kan ikke bruge det til noget før koderne kommer på bygningsdelen automatisk når vi tegner den. Prøv at taste følgende (eller lignende) ind til alle de membraner du smider i dækkonstruktionerne: -21509.0702.0102.AB06.
    Jeg tror det kan bruges til opsætningen af et fællesbibliotek fordi du ikke tager stilling til andre bygningsdele end den ene. Du har jo også kun et ud af fire aspekter med….

    • Kenneth Højbjerg says:

      Hej Kenneth 🙂

      Jeg gik rent faktisk og ventede på du kommenterede herinde eftersom du skrev speciale om DBK.

      At DBK kodning har langt igen, er en helt anden diskussion, som jeg ikke lige vil gå ind i nu 🙂

      Det du søger er en automatiseret måde, så dine DBK koder kommer på indsatte bygningsdele.
      Til det kan jeg kun nævne at du skal læse lidt op på “Revit – Assembly Code”
      Autodesk har indtil videre lagt et amerikansk “sfb” agtigt system på – SCI’s Uniformat 2010.

      Hvis du vil være den første i Danmark, så finder du assembly code filen (.txt) og smider DBK kodning ind i stedet for 🙂
      Men længere vil jeg ikke lige gå ind i dette for nu.

      Tegnestuen hernede bruger DBK kodning til fællesmappe struktur, da den primære DBK kode er nem og genkendelig (E205.) for skille/indervægge. Og specielt når vi har Rambølls system til at finde koderne.
      Samtidig er det en god måde at få lært DBK systemet på trods af at det garanteret ser helt anderledes ud om 2-3 år.
      At vi kun har 1 ud af 4 aspekter med i koden er helt rigtigt 🙂 Men det er jo helt klart valg, da en mappe med flere typer indervægge ikke skal haven en længere kode end højst nødvendigt.

      Håber det gav lidt svar 🙂

    • Kenneth Højbjerg says:

      Ekstra lille info til Fuglsang@

      Kenneth jeg sidder lige og leger lidt med membraner i dækkonstruktioner.
      Hvis jeg bruger Rambølls system så får jeg følgende kode “-210.AF15” og følgende tekst “Membran af typen Fugtstandsende papper i Dæksystem”

      Den er ikke specielt lang 🙂
      (Fremgangsmåde) – Dæksystem -> Membran -> Fugtstandsene papper

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: