BIM objekter – Hvilken retning tager branchen?

BIM- objekter…
De er for mange en ultra vigtig del af en god BIM implementering, da de skal sætte skub i B’et og give et hurtigt ryk op på næste niveau, hvor I’et står placeret.
Men hvor finder vi så disse objekter, der skal være med til at sætte gang i implementeringen?

Mit ærlige svar er: “Jeg ved det ikke”

For tiden sidder jeg selv med mit 7. semesters bachelor projekt og kan til tider mærke, at den velkendte frustration over ikke at have de objekter man skal bruge, er ved at blande sig sammen med den normale stres over have for lidt tid, til at nå det hele inden eksamen.

Det er en forfærdelig balancegang, som jeg hvert eneste semester kommer ud for, da jeg gerne vil vise lærerne, hvad jeg egentlig kan udrette med en god model og dens objekter, men samtidig er jeg fuldkommen bevidst om, at jeg umuligt kan retfærdiggøre overfor lærerne, hvorfor jeg har brugt store dele af semestret på objekter og ikke har nået alle dele af vores semesterplan.

Nu vil en del sikkert sidde og tænke “Hvorfor finder han ikke objekterne på nettet, fremfor at lave dem selv?”

Jeg er glad for du spørger 🙂
Som tingene er strikket sammen for tiden, så kan jeg komme på 4 store hjemmesider, som er kendte herhjemme for at ligge objekter ud.
Men de typiske objekter som ligger på de hjemmesider er:

  • VVS artikler, så som: Toiletter, håndvaske, sæbe dispensere, brusehoveder osv.
  • Designer møbler så som: Stole, væghængte lamper, knagerækker osv.
  • Hårde hvidevarer så som: Opvaskemaskiner, tørretumblere, køleskabe osv.

Dette efterlader mig i det problem, at jeg enten skal ty til at snakke med en af de større danske tegnestuer om at må låne deres objekter, snakke med de andre studerende i samme bås, eller udarbejde dem selv og så tage imod de slag over næsen til eksamen, da jeg så vil have mangler i mit samlede projekt.

Jeg vil personligt ty til den sidste valgmulighed, og det tror jeg delvist også  de danske tegnestuer gør, da de netop for tiden sidder helt individuelt og tegner alle deres objekter op, ud fra hvad de selv mener er bedst for dem.
Det tror jeg er en utrolig dyr og meget langsommelig proces, der oftest genstarter ens objekt biblioteker fra scratch af igen, da man valgte den forkerte sti helt fra begyndelsen af.

Her tænker jeg så.

Hvor er den selverkendelse og bevidsthed om at tid er = bedre karaktere? (erstat med penge, hvis det er en virksomhed), som jeg heldigvis ser hos størstedelen af mine medstuderende hos UCN
De studerende har luret denne problematik og har erkendt at man bliver nød til at fordele objekt- opbygningen ud imellem hinanden, fremfor at sidde med det hele selv. Hvorfor har vi ikke set branchen gøre dette endnu?
Det gavner jo ingen af os, at vi hver især skal sidde og udarbejde de samme små objekter og falde i de samme huller, når objekterne i bund og grund kun skal danne grundlaget for vores virkelige arbejdsopgaver.

– Så kære parter i byggebranchen.Hvor skal vi hen?
Vil i gå ned af jeres egen lille landevej eller den store fælles motorvej?

/Kenneth Højbjerg, 7. sem
Mail: kh61324@ucn.dk
LinkedIn: Klik her

2 Responses to BIM objekter – Hvilken retning tager branchen?

  1. jakobwurtz says:

    Du har ret Kenneth, men der er jo så lige det problem at et objekter ikke skal kunne det samme for os alle, og derfor lave folk dem til det de skal bruge dem til og ikke hvad alle andre måske skal bruge dem til. Så der mangler en “kogebog” til at bygge efter. En tjek liste og nogle krav til objekertne så det ville blive nemmer og bruge anders objekter.
    Det var jo også et emne der fik en del omtalt til de digitale dale. Et godt emne.

    • Kenneth Højbjerg says:

      Hej Jakob 🙂
      Tak for din respons.

      Dette emne har altid haft en del fokus, fordi alle kigger ind imod hvad de selv tror de skal bruge, fremfor hvad der vil virke sammen med alle andre.
      Man bliver nød til at stoppe op og se lidt på ens egen måde at tænke og arbejde på, i forhold til hele BIM metodikken.

      Uanset hvilken rolle man har her i branchen, så skal døre, vinduer, vægge og etagedæk kunne det samme på generisk plan.
      1. Give et visuelt udtryk som man kan relatere sig til.
      2. Indeholde en geometri som sikrer en række faste mål
      3. Ensartet informationsfelter og udtræk.

      Jeg prøver at sætte en pointe op med at uanset hvor mange krav og tjek lister man laver, så er det hul i hovedet at alle tegnestuer vil sidde og lave deres egne objekter fra bunden af.
      Det ville være 100 gange nemmere, hvis der eksisterede en række generiske standard objekter, som alle tegnestuer så selv kunne tilføje ekstra lir på.
      Bare så længe de vigtige områder ikke blev rør ved.

      Vi kan lige prøve at sætte 2 scenarier op:

      Scenarie 1.
      To tegnestuer skal samarbejde om udarbejdelse af et stort projekt. Begge tegnestuer har hvert deres unikke objekt bibliotek og holder fast på at de bruger dem på projektet.

      Den ene tegnestues døre har et fast mål + 12mm fuge, samt de ligger udtræks informationer i en række valgte felter.
      Imens kører den anden tegnestue med et fast hulmål, da man vil hjælpe ingeniøren med at fastlægge hullernes præcise bredde, samt de kører informationerne i en række andre felter.

      Scenarie 2.
      Begge tegnestuer kører med et branche generisk bibliotek.
      Alle deres objekter kører derfor med samme målsætning, informationsfelter osv.

      De har måske hvert deres visuelle twist eller den ene har tilføjet karme på sine døre, eller et ekstra informationsfelt.
      Dog er de i grundstrukturen ens.

      – Hvilket projekt vil du helst være modelkoordinator eller bygherre på 🙂
      Jeg ved personligt godt hvilket projekt jeg ville.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: