Har du orden i din REVIT Project browser?

En ny ting i 2013, er du kan organisere din project browser meget bedre.

http://www.youtube.com/watch?v=0JPUWoPAZQ0&feature=share&list=PLY-ggSrSwbZogzHAEuvvzzTX0fiVGkxrc

Husk også det nye hotfix, som sikre bedre stabilitet.

http://usa.autodesk.com/adsk/servlet/ps/dl/item?siteID=123112&id=21147820&linkID=9273944

Som et lille tip, vil jeg anbefale REVIT brugere om at like “Autodesk Revit” på Facebook. Her kommer der tit mange gode guldkorn.

 

 

 

 

Dbh.
Jacob Klit Christensen
7. sem. Mail: jkc@privat.dk
LinkedIn: Klik her

Reklamer

Har du plads nok som studerende?

Jeg er blevet opfordret af mine studiekammerater, til at minde studerende om de kan få meget mere plads på dropbox. Vi på 7. semester bruger nemlig dette, da det køre rigtig stabilt.
Dette kan ske ved at gå ind på dette link https://www.dropbox.com/spacerace , hvor du så logger ind, og efterfølgende skriver din skolemail. Der kommer så en aktiveringsmail derpå, og når du har accepteret den, så har du min. fået 8 gB. Helt kvit og frit.

 

 

 

Dbh. Jacob Klit Christensen,
7. sem.
Mail: jkc@privat.dk
LinkedIn: Klik her

Video interview omkring brug af CAD manualer

Hej alle.

Først og fremmest håber jeg i alle har en god sommerferie, på trods af alt den regn 🙂
Den regn har dog også sine fordele! Og det er at man få tid til at surfe lidt rundt på nettet efter spændende ting indenfor den digitale verden.

Jeg faldt over dette interview, hvor bips er ude at snakke meget kort med et medlem omkring deres brug af CAD manualer i den daglige projektering. Det er ikke just fordi videoen er dybdegående eller giver et godt indblik i hvordan tegnestuen bruger CAD manualen, men jeg vælger at dele den med jer, så i ved at bips er ved at lave videoer omkring deres produkter (forhåbentligt flere end de få på deres youtube kanal – Se link herunder)
http://www.youtube.com/channel/UCbXlWm1jebLhWmIKTLtm7Iw

Go film! 🙂

/Kenneth Højbjerg
Mail: kenneth.hoejbjerg@gmail.com
LinkedIn: Klik her

DBK er dømt ude.

Dette er en for nogle glædelig nyhed, mens for andre som var igang med at lære DBK systemet en kedelig nyhed.

DBK kodnings systemet har fået en afløser, som i løbet af 2012 skal erstatte DBK systemet.
Det nye system vil hedde CCS, og er udviklet af cuneco.

Det vil blive interessant at se hvad dette nye system kommer til at byde på, og om det vil holde i længere tid end DBK systemet.
Personligt syntes jeg det kunne være spændende at teste CCS til De Digitale Dage 2012, og se om det rent faktisk giver mening i en digital byggeproces.

I kan læse mere inde på bips hjemmeside, som også står for nyheden om CCS.
Følg dette link til bips: http://bips.dk/nyhed/cuneco-classification-system-ccs-skal-afl%C3%B8se-dbk-0

/Kenneth Højbjerg, 7. sem
Mail: kh61324@ucn.dk
LinkedIn: Tryk her

Fællesbibliotek og DBK kodning

Vi går alle og drømmer om det.
Et kæmpe stort fælles bibliotek bestående af nok objekter, tegningsstandarder, templates osv. til at vi bare kan køre derud af med alt vores BIM og DDB.
Men der er bare ikke nogle som har lavet sådan et endnu.

Hos aarhus arkitekterne er jeg lige pt. så heldig at være med til at udarbejde dele af sådan et fællesbibliotek og jeg vil rigtig gerne fortælle jer lidt omkring hvad det indebærer.

Hvad indeholder et fællesbibliotek?

Der er nogle helt grundlæggende emner, jeg ser som de bærende kræfter i et fællesbibliotek:

  • Families – Løst inventar
  • Families – Kompletterende bygningsdele
  • Sheet standarder
  • Tegningshoveder standarder
  • Projekt browser templates standarder
  • View templates standarder
  • Fælles navngivnings system af overnævnte emners filer

Det er disse emner der til sammen kan udgøre BIM kogebogen. Disse er samtidig min personlige definition af hvordan et fællesbibliotek bør se ud.
Her i vil man i bedste “madlavning for begyndere” have de ingredienser som skal bruges til et projekt. Og det gode ved dette fællesbibliotek er at ingredienserne altid kan genbruges, hvis sat rigtigt op.

Standarder er en mangelvare rent BIM mæssigt i den danske byggebranche, så jo før man får øjnene op for emner som disse og fokusere på at få dem lavet, jo før får man en bedre struktur på sine projekter.
Et firma vil jo heller ikke have at deres ansatte bruger hver sit brevhoved eller email signatur. Ensartet materiale er vejen frem og vil altid være det.

Klik for større billede

1 projekt af gangen.
Det er den fremgangsmåde jeg ser til hverdag og den virker rigtig godt. Hvorfor?
Jo, jo før man erkender at man ikke kan lave et fællesbibliotek rigtigt i første hug, jo nemmere gør man det for sig selv.

Illustrationen til højre viser en måde at sikre sig fremgang på en sikker måde.
Hvert projekt gennemarbejder en del af fællesbiblioteket og får lavet en masse tilføjelser, samt KS.

Når man når et bestemt punkt i projektet så hives hele fællesbiblioteket ud til revision og rettes op, så når næste projekt går igang, så står de med et frisk fællesbibliotek, hvor man ikke støder på de samme fejl som det første projekt havde.

Nogle vil kalde det for en langsomligt måde og at det ville være nemmere at lave fællesbibliotekets objekter langt mere detaljeret fra start af.
Det ville være en fejl at gøre sådan, da man med 100% sikkerhed vil finde fejl og mangler, og det vil være langt svære at rette til hvis det var alt for detaljeret.

Jeg vil ikke komme nærmere ind på selve objekt opbygning, eller hvilke former for data vi smider på dem. (Det kræver en meget lang forklaring, som vi helt sikkert kommer ind på senere).
I stedet for vil jeg gerne lige fortælle kort om det sidste punkt på listen.

Fælles navngivningssystem
Man kan sagtens kalde en spade for en spade, men det er bare ikke alle der definere en spade på samme måde. Derfor skal der et system til at holde styr på alle objektfilerne, eller bare filerne generelt.
Til dette bruger vi et smart system som Rambøll har lagt ud på nettet http://dbk.ramboll.dk/
Dette system er en simpel måde at lære DBK kodning på. Det er så simpelt at jeg efter et par uger on/off med det allerede kan tolke generelle dele af et filnavn bare ud fra DBK koden.

Rambølls DBK system er fra 2007 og som flere garanteret ved så er selve DBK systemet ved at blive revideret.
Dette skulle gerne være klar om et par år, men selv nu er det et godt system der har mange gode aspekter i sig. Specielt når Rambøll stiller det op på denne måde.

Jeg håber det gav en smule indsigt i hvordan et firma arbejder med fællesbibliotek og hvordan man bærer sig ad med at få det op at køre.
Det er en lang og sej kamp, men man kan kun blive imponeret over det gå på mod som rigtig mange firmaer har når det kommer til DDB og BIM.

Til sidst vil jeg gerne sige at man skal betragte BIM og DDB lidt som et palmeblad. Der er rigtig mange blindgyder og virkelig mange stop på vejen. Men før eller siden når man til tops.

/Kenneth Højbjerg, 6.sem

This slideshow requires JavaScript.

 Eksempler på fællesbibliotek opbygning der er under udvikling med DBK kodning

Hvordan er din mappestruktur?

Nu hvor “digital fremlæggelse” banker på døren her ved UCN og er blevet gjort obligatorisk ved mange af eksamnerne. Så må det være på sin plads at vi får en lille debat om mappe- og dokumentstruktur.

Da vi i sin tid havde eksamner på den gamle planche måde, var det ikke nødvendigt og have hele ens projekt arkiveret på pc’en. Det eneste man i sin tid havde brug for at have på sin pc, var Revit tegninger og ganske få dokumenter. Alle disse skulle bare printes ud og vupti! så var man klar.

Med den nye eksamensform, så er vi tvunget (ment positivt :)) til og have alle filer og dokumenter arkiveret i en mappestruktur, for og kunne gå til digital eksamen.
Der er flere grunde til dette:

  • Have overblik over de filer man vil have med i sit power-point.
  • At være sikker på man ikke har glemt nogle filer til eksamen.
  • Have 1 hovedmappe, som nemt og hurtigt kan flyttes til lærernes pc’er, samt hinandens i gruppen.

Uden en mappestruktur, så er overnævnte emner, utroligt svære og overholde. Det kan dog lade sig gøre, men er alt for tidskrævende.

Med mindre vi får lidt undervisning i og kunne lave en mappestruktur, så syns jeg det kunne være fedt hvis folk gad og dele deres mappestrukturer, som de bruger enten i hverdagen eller til digital fremlæggelses.

Måden i kan gøre dette på er følgende:

  • Opret mappesystemet som i synes virker bedst og pak det ned, enten via .ZIP funktion eller programmet Winrar.
  • Send så denne pakkede fil til mig på kh61324@ucn.dk og smide en ultra kort beskrivelse af den, samt jeres navn+semester
  • Derefter gå herind og smid en kommentar til dette indlæg, hvis i har lyst. 🙂

Jeg vil derefter samle dem sammen til en stor fil, som folk vil kunne downloade herinde og bruge bagefter (det kunne jo være man fik lidt inspiration til og kunne forbedre sit eget, eller man finder et man syns bedre om :))
I kan se min gruppes eksamens mappestruktur via dette link: https://www.box.net/shared/n3n3oz1b2ksyg3zlxsoy

Jeg håber folk har lyst til dette og få en debat igang omkring hvordan vi laver mappestrukturer, nu hvor vi skal bruge det langt mere aktivt.
Samtidig kan i, i kommentar feltet til dette indlæg se hvor mange forskellige mappestrukturer pakken vil indeholde, alt efter som folk sender dem til os

/Kenneth Højbjerg, 6.sem

En verden uden fil- navngivning. Nogle der tør?

Når jeg til tider besøger mine forældre og ser deres firmas arkiv, så tænker jeg ofte “Hvordan kan man have så meget papir?”
Siden 91′ har de samlet alle deres regnskaber osv i ringbind, og sat pænt op i et system. Men for omkring 10 år siden tog de skridtet og konverterede størstedelen af deres arkiv fra 95′ og frem til nu over på cd’er.
Hvorfor? Jo fordi papir fylder, men samtidig en erkendelse af at teknologien indhenter alle en eller anden dag, og at man før eller siden må tage skridtet videre.

Vores dataflow er og bliver større for hvert år der går. Det skyldes først og fremmest at vi bliver bedre til at se mulighederne i og flytte arbejdsprocesser hen på harrdisken, fremfor et ringbind. Men samtidig udgør nye programmer der kan en masse vi ikke kunne førhen, eller opdateringer som gør at vores gamle programmer nu kan noget nyt, også en hel del. For de genere mere data!
Mere data er lig med at vi får langt flere filer, og langt flere filer gør det til et “must” at have en systematik at læne sig op af.

Min musik- og film samling, syns jeg selv er et godt eksempel på hvordan tingene pludselig blev uoverskuelige.
I sin tid havde jeg sangene opdelt ved kun artist og sangtitel og filmene kun ved titel. Det var nemt og ligetil!
Lige indtil man skulle finde sange fra eksempelvis 2002 eller finde en undertekst til en film. Men manglede mere info om filmens tekniske data.

På et tidspunkt måtte jeg bide i det sure æble og systematisere satmlige sange med årstal, albumnavn, artist, sangtitel, bitrate osv. Mens filmene skulle navngives efter hastighed, årgang, titel, osv.
Det var ialt over 100.000 sange og 300 film. Rub og stub skulle kigges igennem og tog næsten 1½ år med en time hist og her.

Jeg rørte ikke filnavnet på en eneste af sangene eller filmene. Ej heller deres mappestruktur. Hvorfor?
Fordi jeg havde metadata felter i min mappestruktur.

Jeg sidder ofte og spørger mig selv om jeg virkelig behøver at bruge tid på at lære et navngivningssystem for at kunne holde styr på alle mine filer, som hober sig op i løbet af et semester. Og min konklusion på dette er “nej”
Navngivning af filer og mapper burde være noget som vi aldrig skulle tænke over eller være nødvendigt. Så længe jeg har min elskede metadata felter, så er mine filer systematiseret langt bedre end noget mappe og fil navngivnings system nogensinde kunne gøre.

Min gruppe og jeg har igennem 5. semester brugt byggewebs projektweb, uden nogen form for navngivningssystemer. Nogle af filerne er navngivet sjovt og til tider ikke korrekt. Men det har i sidste ende hvor alt skulle hentes ned, ikke gjort noget som helst. Hvorfor?
Fordi vi brugte krudtet på at udfylde de nødvendige metadata felter.

Det sidste stykke tid har jeg gået med en lille ide til et forsøg.
Jeg gad godt og se vores UCN’s lærer og elever prøve at tage en udfordring op.
Den går i sin enkelthed ud på:

– Gruppe 1: består af 2 semestergrupper fra eks. 3 semester.
De skal bruge projektweb med alle metadata felter, og bips F104 system til fulde.

Gruppe 2: består af 2 semestergrupper fra eks. 4. semester
De skal bruge Dropbox og bips F104 system til fulde.

Gruppe 3: Består af 2 semestergrupper fra eks. 5 semester.
De skal kun bruge projektweb med alle metadata felter.

Ved at bruge ½ år på at afprøve forskellige systemer og programmer, så håber jeg, at man kan finde flere gode og dårlige sider i dokumenthåndteringens store verden. Og forhåbentligt til sidst kunne finde nye spændende emner, der kan tages med ud til eksempelvis DDD2012.

/Kenneth Højbjerg, 6. sem

%d bloggers like this: