Går byggeweb for langsomt til dig? Kig med her!

Hej!

Jeg sidder lige pt og nørkler med det elskede tværfaglige projekt og har endnu en gang logget mig på byggewebs projektweb, for lige at hente lidt mere materiale ned og få uploadet noget færdigt materiale.
Som hyppig bruger af alt der har sætningen “digitalt lir/gejl” klistret på sig, så begynder man altid at tænke på om de arbejdsprocesser man evt. gør flere gange om dagen kan gøres hurtigere.
Et godt eksempel på dette er, Microsoft og Apples evige krig om hvilke produkt som har den hurtigste boot tid. Eller Mozilla/Google/Microsofts fight over hvem’s browser der navigere hurtigst rundt på hjemmesider.

Alting i den digitale verden går møøøøg hurtigt når det udkommer til os brugere. Men efter noget tid hvor man gør det samme over og over igen, så føles det bare langsomt til sidst!

Denne følelse har jeg haft med byggewebs projekweb løsning i noget tid og har længe søgt efter en nemmere måde at tilgå sin byggesag uden at skulle logge ind hver eneste gang igennem deres hjemmeside.
Nu tør jeg godt løfte sløret og sige at Byggeweb bevæger sig hen i den rigtige retning!

Extended Workspace

Inden De Digitale Dage 2011 løb af stablen fik min studiekammerat Simon og jeg den glædelig besked at vi måtte afprøve Byggewebs nye software kaldet “Extended Workspace” under de 3 dage og så ellers til vores tværfaglige projekt efterfølgende.
Jeg syns så nu at jeg gerne vil dele mine Extended Workspace erfaringer med alle jer andre, så i evt også får lyst til at give det et forsøg når det en gang udkommer.

Extended Workspace er lige pt. i en tidlig beta version, hvilket godt kan føles på nogle områder. Samtidig er det på Norsk, da de har haft en norsk udvikler til at skrive koden til programmet.

Extended Workspace er bygget op, så man ikke behøver at uploade alt materiale til projektwebben, men kan kombinere sine egne lokale filer med dem der ligger på projektwebben.
Dette gøres ved at extended workspace opretter byggesagens mappestruktur til din egen hardisk og via den mappe struktur kan du så ligge dine lokale filer ind i, uden at uploade dem. ( Jeg mangler stadig at blive overbevist om at dette er vejen frem, da jeg ser langt flere ulemper ved dette end fordele…)
Dog kan extended workspace bruges som en ganske almindelig projektweb.

Download funktionen er virkelig et skridt i den rigtige retning.
Klik på din fil(er) og tryk download. -> Vælg mappe eller lad workspace tage den relevante projektmappe og vupti så har du den fil du skal bruge.
Endelig er vi lidt væk fra .Rar fil funktionen. Den er skam god nok til visse opgaver, men nøj hvor kunne den irritere en ved download af enkelte filer.

Upload af filer er heldigvis også blevet langt nemmere og tager ikke længere så lang tid. Doooog er der ret så mange områder af den proces jeg syns ikke er så vellykket.
Når man vælger en eller flere filer til upload og får dem uploadet til den rigtige mappe, så får man desværre ikke noget pop-up omkring metadata tilvalg. Disse tilvalg skal tilgås ved manuelt at vælge fil(erne) og trykke “rediger fil-info”
Jeg er ikke den store tilhænger af noget så vigtigt som metadata tilføjelser skal gøres manuelt! For det vil helt sikkert blive et områder hvor folk hopper let og elegant hen over og ikke tilføjer metadata, da filen jo nu allerede ligger oppe på projektwebben.

Lagt noget forkert op på projektwebben?
Ja så bliver du nød til at tilgå filen fra internet browseren og slette filen. Dette er desværre en funktion jeg enten ikke kan finde eller som simpelthen ikke er der indtil videre. (kan også bare være mit Norsk som ikke er godtnok 🙂 )

En kommentar til sidst må være at, man skal huske på programmet er under udvikling og der vil helt sikkert komme mange ændringer til det inden byggeweb-brugerne får mulighed for download.
Dog syns jeg virkelig at de er på vej i den rigtige retning, med at gøre tingene nemmere og hurtigere for den almene bruger af projektweb.

Hvis det har interesse, så kan studerende på UCN komme forbi og få en kopi, så man selv kan prøve det an. Sidder på min faste plads i lokale 408 🙂

/Kenneth Højbjerg, bk5b F2011

Reklamer
%d bloggers like this: