REVIT Implementeringen

I forbindelse med mit 7. semester speciale, havde jeg i Onsdags en snak med en entreprenør.

 

Vi kom ind på 3D programmer, hvorefter han kom med et interresant synspunkt omkring implementeringen.

Han vidste selvfølgelig jeg er glad for REVIT , og kom derfor ind på det. Her kunne han ikke se hvorfor de fleste enpreprenøre skulle ud og invistere i REVIT, da i deres tilfælde, kun tegner små opgaver, som ikke kræver 3D. Så snart det bliver udbudt, og det er større opgaver, så ryger tegningsarbejdet videre til en tegnestue. Derfor synes han også det ikke kunne passe, at folk der arbejder i 3D, ikke bare kan komme med en materiale liste fra REVIT, da det jo er meget mere præcist end når de skal til og måle på DWG. Hvis bare de kunne det, så ville de aldrig have brug for REVIT, da de kun står for udførslen.

Han kom med et eksempel, hvor forsvarsministeriet havde en fuld udfyldt materialeliste i deres udbud, og så var det op til entreprenøren om han ville måle efter, eller han ville regne med det. Alt der kom oveni, stod for entreprenørens regning. Dette mente han også kunne indføres internt mellem tegnestuer og entreprenører, hvis det var fordi de var bange for de ville hænge på det, hvis der var for lidt tømmer fx. Så kunne der laves en kontrakt på dette, og var der noget som ikke passede, var det entreprenøren som stod for ekstra regningen, fordi de ikke selv målte efter. Så var der jo ikke nogen undskyldning for at lave en materiale liste? Eller hvad?

Personligt kan jeg godt give ham lidt ret, da det vi tegner i REVIT jo gerne skulle passe 100%, hvis altså ikke alt består af detail lines og regions. Men det kan jo i kæmpe byggerier være mange penge der regnes forkert for, og det er der jo ingen der har lyst til at betale.

 

Dette vil helt sikkert give grund til diskusion, så skyd bare løs! 🙂

 

 

Dbh.
Jacob Klit Christensen,
7. sem.
Mail: jkc@privat.dk
LinkedIn: Klik her

Advertisement

BIM objekter – Hvilken retning tager branchen?

BIM- objekter…
De er for mange en ultra vigtig del af en god BIM implementering, da de skal sætte skub i B’et og give et hurtigt ryk op på næste niveau, hvor I’et står placeret.
Men hvor finder vi så disse objekter, der skal være med til at sætte gang i implementeringen?

Mit ærlige svar er: “Jeg ved det ikke”

For tiden sidder jeg selv med mit 7. semesters bachelor projekt og kan til tider mærke, at den velkendte frustration over ikke at have de objekter man skal bruge, er ved at blande sig sammen med den normale stres over have for lidt tid, til at nå det hele inden eksamen.

Det er en forfærdelig balancegang, som jeg hvert eneste semester kommer ud for, da jeg gerne vil vise lærerne, hvad jeg egentlig kan udrette med en god model og dens objekter, men samtidig er jeg fuldkommen bevidst om, at jeg umuligt kan retfærdiggøre overfor lærerne, hvorfor jeg har brugt store dele af semestret på objekter og ikke har nået alle dele af vores semesterplan.

Nu vil en del sikkert sidde og tænke “Hvorfor finder han ikke objekterne på nettet, fremfor at lave dem selv?”

Jeg er glad for du spørger 🙂
Som tingene er strikket sammen for tiden, så kan jeg komme på 4 store hjemmesider, som er kendte herhjemme for at ligge objekter ud.
Men de typiske objekter som ligger på de hjemmesider er:

  • VVS artikler, så som: Toiletter, håndvaske, sæbe dispensere, brusehoveder osv.
  • Designer møbler så som: Stole, væghængte lamper, knagerækker osv.
  • Hårde hvidevarer så som: Opvaskemaskiner, tørretumblere, køleskabe osv.

Dette efterlader mig i det problem, at jeg enten skal ty til at snakke med en af de større danske tegnestuer om at må låne deres objekter, snakke med de andre studerende i samme bås, eller udarbejde dem selv og så tage imod de slag over næsen til eksamen, da jeg så vil have mangler i mit samlede projekt.

Jeg vil personligt ty til den sidste valgmulighed, og det tror jeg delvist også  de danske tegnestuer gør, da de netop for tiden sidder helt individuelt og tegner alle deres objekter op, ud fra hvad de selv mener er bedst for dem.
Det tror jeg er en utrolig dyr og meget langsommelig proces, der oftest genstarter ens objekt biblioteker fra scratch af igen, da man valgte den forkerte sti helt fra begyndelsen af.

Her tænker jeg så.

Hvor er den selverkendelse og bevidsthed om at tid er = bedre karaktere? (erstat med penge, hvis det er en virksomhed), som jeg heldigvis ser hos størstedelen af mine medstuderende hos UCN
De studerende har luret denne problematik og har erkendt at man bliver nød til at fordele objekt- opbygningen ud imellem hinanden, fremfor at sidde med det hele selv. Hvorfor har vi ikke set branchen gøre dette endnu?
Det gavner jo ingen af os, at vi hver især skal sidde og udarbejde de samme små objekter og falde i de samme huller, når objekterne i bund og grund kun skal danne grundlaget for vores virkelige arbejdsopgaver.

– Så kære parter i byggebranchen.Hvor skal vi hen?
Vil i gå ned af jeres egen lille landevej eller den store fælles motorvej?

/Kenneth Højbjerg, 7. sem
Mail: kh61324@ucn.dk
LinkedIn: Klik her

TED – En verden af inspiration

Hej alle.

Det er altid godt med inspiration til ens eget arbejde, og sommetider udspringer nye ideer sig fra en eksisterende ide.
Med det sagt, så vil jeg gerne lige anbefale en organisation i USA, der hiver fat i alverdens eksperter og innovative folk fra rundt om på kloden, og får dem til at give et kort foredrag om et emne indenfor deres område.

TED.com – Ideas worth spreading

Jeg kan kun varmt anbefale jer at besøge denne hjemmeside og se nogle af deres foredrag, da de virkelig kan sætte nogle tanker igang.

/Kenneth Højbjerg, 7 sem
Mail: kenneth.hoejbjerg@gmail.com
LinkedIn: Klik her

IT-Cafeen runder 10.000 besøgende!

Så sætter IT-Cafeen endnu en milepæl i dens korte levetid.

Bloggen har nu rundet 10.000 besøgende, og det er vi utroligt glade for.
Det er simpelthen så skønt at se så mange mennesker har glæde af vores lille blog, og det giver os kun endnu mod på nye spændende tiltag på bloggen i fremtiden.
I skal endelig blive ved med at besøge bloggen og give feedback, hvis i lyster det.

Til sidst servere vi lige en omgang små facts om hvem og hvor de besøgende kommer fra, og så lader vi bare tallene og landende tale for sig selv 🙂
OBS! “Country” sektionen til højre i billedet og verdenskortet viser antal besøgende fra 25. februar 2012 og frem til nu.
OBS!! Tryk på billedet hvis skriften er for småt.

Mvh.
IT-Cafeen

Hvem er ellers derude?

Det kan være rigtig svært at finde ny viden indenfor specielt BIM området.
For mit eget vedkommende, så er jeg ikke så vild med bøger om BIM, da de typisk er fra USA af og dermed skal tungen holdes lige i munden, hvis man skal drage paraleller eller sammenligninger med danske byggesager.

Nu er vi så heldige at det ikke er svært at blogge om sin egen viden, og det har rigtig mange fra erhvervslivet af, fattet interesse for!
Det betyder at vi nemt kan få ny viden, som foregår her og nu, og som oftest kan findes i en dansk byggesag.
Udover viden fra erhvervslivet, så begynder der at poppe mange blogs op ude fra de studerende på informatik og byggeledelse på Aalborg Universitet.
Til sidst er det nyeste vidensområde LinkedIn.
Det er utroligt den mængde “lige nu og her” viden man kan finde, om alt lige fra Revit, ledelse, Lean, BIM osv osv osv.

En god ven, sendte for nylig en liste med spændende blogs, han fulgte med i, og han syntes det kunne være spændende at få dem lagt op her på siden.
Den liste skal i ikke snydes for + dem vi selv har i ærmet 🙂
OBS! LinkedIn siderne kan kræve man har en profil derinde. Hvis man ikke har det, så er det godtnok også på tide 🙂
OBS!! Hvis i selv sidder med nogle gode links til hjemmesider, blogs, LinkedIn grupper osv. så smid dem endelig i kommentar feltet, så sætter vi dem ind.

/Kenneth Højbjerg, 7.sem
Mail: kh61324@ucn.dk
LinkedIn: KLIK HER

Ny udgave af bipsnyt på gaden

Så er der en ny udgave af bipsnyt på gaden.
Der er en del guf til folk som gerne vil tilegne sig lidt ny viden om hvad der sker for tiden.
Samtidig er en spændende artikel om De Digitale Dage 2012.
Derudover:

  • Bygningsmodeller på tablet-computeren
  • DBK’s arvtager: cuneco classification system
  • bips’ nye fora for bygningsmodeller
  • Københavns Ejendommes ambitiøse strategi
  • Nyt fra beskrivelsesområdet
  • bips’ generalforsamling

Online version kan findes via www.bips.dk

Eller via dette Link: http://bips.dk/files/bips.dk/bipsnyt1-2012.pdf

/Kenneth Højbjerg, 7.sem
Mail: kh61324@ucn.dk
LinkedIn: KLIK HER

Hvorfor kan vi ikke samarbejde?

Man læser den ene artikel efter den anden, om hvor hårdt erhvervslivet i byggebranchen har det.
De tjener ikke længere penge på deres projekter og når man ikke tjener penge, så bliver man nødsaget til at bremse noget af den naturlige udvikling i firmaet.
Hvilken udvikling hører man så oftest at erhvervslivet i byggebranchen bremser og sætter i frigear? BIM implementeringen…

Hvorfor bremser de så BIM implementeringen?
Jeg læser og hører typisk 3 forskellige unskyldninger:

  1. Implementeringen koster for mange resourcer.
  2. Man kan ikke tjene på BIM implementeringen endnu.
  3. Det er staten der ikke er kommet ordentlig op i gear endnu.

Hvis man drejer hovedet 180 grader og kigger hen mod uddannelsesstederne, hvor erhvervslivet får nye medarbejdere fra hvert halve år, så sidder man også der og har nogle udfordringer i forhold til den nye BIM implementering.
Som studerende er man altid sikret en god grundviden indenfor alle fag, uanset om det er bærende konstruktioner, tekniske installationer eller plan & styr. Men det store nye område BIM er en svær en, da det bevæger sig så hurtigt og der ikke er en “kogebog” for den danske branche.

Alene i løbet af mine 3½ år på konstruktørstudiet, har jeg oplevet hvordan fokuset på BIM har ændret sig markant gang på gang ude i erhvervslivet. Og de ændringer ser vi ikke med det samme i undervisningen, da det jo er fuldkommen umuligt at ændre undervisningen hele tiden.
Uddannelsesstederne giver til gengæld os studerende fantastiske ordninger så som Digitale Dage og erhvervsmentorer hos UCN, Bimbyen.dk hos KEA osv. Men disse ordninger giver os ikke en løbende update på hvilke probematikker erhvervslivet på landsplan kæmper med til hverdag.

Derfor stiller jeg mig uforstående overfor at vi:

  • På den ene side har erhvervslivet, som føler de har det hårdt og ikke kan implementere BIM.
  • På den anden side har uddannelsesstederne som hele tiden skal tilpasse sig erhvervslivets fokus på BIM.

Nu er jeg kun en lille studerende, men jeg forstår simpelthen ikke at vi som studerende ikke har set nogle store tegnestuer, entreprenører osv. fra erhvervslivet komme ind på studierne og får sat gang i noget samarbejde. Og her snakker jeg igen på landsplan.
Et samarbejde der kunne hjælpe:

  • Erhvervslivet med at få klaret BIM problematikker, som de ikke har resourcer til selv.
  • Uddannelsesstederne med at give deres studerende et endnu bedre samarbejde til erhvervslivet.
  • De studerende med at være mere klar på hvad erhvervslivet kæmper med til hverdag.

Det kan godt være det bare er mig, men jeg kunne nemt finde 5 måder, der kunne gavne alle 3 parter i både det korte og lange løb.
Alt i alt ser det bare ud til at der skal nogle få personer til at få hjulene til og køre, og så ellers en positiv indstilling til tingene.

Jeg vil løbende smide nogle af mine tanker og ideér ud på nettet det næste stykke tid.
… Men!
Hvad mener i? Nogle som har et godt forslag, eller som godt gad vi studerende arbejdede tættere sammen med erhvervslivet?
Og hvad har erhvervslivet og uddannelsstederne af tanker og ideér?

Byd ind folkens!

/Kenneth Højbjerg, 7. semester
Mail: kh61324@ucn.dk
LinkedIn: Klik her

Vidensdeling = Fremdrift

Vidensdeling… Dette er et emne jeg på det seneste har arbejdet så utroligt meget med. Det sjove ved ordet “vidensdeling” er at det kan skille vandene mere end noget andet ord i vores branche.
Hvis man spørger en tegnestue om hvorfor de ikke samarbejder med deres kollegaer (mange kalder det konkurrenter), om at få branchen i den rigtige retning angående BIM udvikling, så vil i høre de fleste sige:
“Vidensdeling er vigtigt, men vi er bare for dårlige til det i denne branche”

Det er lidt pudsigt så mange aktører i denne branche har det sådan, da jeg altid har set ordet “byggebranche” for et synonym til “samarbejde”
Det er en trist sandhed, som jeg frygter i store træk kun kan ændres af de dimitterende studerende, som har været vant til at vidensdele på daglig basis.
Men…

Størstedelen af vores vidensdeling på skolen foregår indenfor klassens 4 vægge. “Er det godt?” Nej egentlig ikke.
“Hvorfor?” Jo de problemer man primært døjer med på et semester kommer de næste med 90% sikkerhed også til at døje med. Henry Ford ville vende sig i graven, hvis han hørte om denne sløje effektivitet.

Vi skal ud af denne kedelige cirkel, som aldrig vil give fremskridt, da man ikke bare kan forvente lærerne integrerer problemerne i deres semesterplan til næste hold på semestret, samt hvis vi tager denne “vidensdeling sker indenfor klassens 4 vægge” holdning med ud efter endt udd., så ændrer det jo ingenting på brancheplan

Hvad kan vi så gøre?
“Jeg har en plan” – vil Egon Olsen sige.
Det samme vil jeg!

Semestermappe:
Alle klasser kender til deres klassemappe på intranettet.
Stedet hvor man kan ligge de gode ting ud, man “gerne vil dele med andre” (burde ændres til “hjælpe andre med”)

Som visualiseringen viser til højre, så kan den bruges til vidensdeling iblandt klassekammerater.
“Er det godt nok?” Nej! For den viden kommer aldrig videre. Der er ikke noget mere frustrerende end at starte på et nyt semester, og møde et problem i Revit, sigma, project, dokumenthåndtering eller bare IT generelt.
For så at snakke med en, et semester højere opppe, nævne at det døjede de også med og at vedkommende har løsningen på pc’en.

Kan i se hvor kæden hopper af?

Min lille ide
Ved hver semesterafslutning burde en klasse sætte sig ned og have 2 dage til at opsamle de problematikker som fyldte mest på dette semester og få udarbejdet en løsning til dette. (cirklen med revidering og opsamling af viden)
“Hvorfor?” Jo så er problematikkerne belyst og de næste møder ikke de samme problematikker, men højst sandsynlig nogle nye indenfor samme emne.

Det har sine fordele, da videreudvikling betyder alt.
Man kan jo nemt mærke dette ved at smutte ned på et yngre semester og se nogle af de problematikker som de døjer med i eks. Revit. På nogle punkter er de jo længere fremme end hvad ens egen årgang var på samme tidspunkt.
Det skyldes jo at underviserne og specielt guider på nettet er blevet bedre på området, og chancen for at finde løsningen er fordoblet i forhold til i 2009.

Når et helt semesters klasser får belyst, beskrevet og opsamlet problematikker, så burde de ligge i en stor organiseret mappe, som er frit tilgængligt for de næste på semestret.
Dem som nu har siddet og brugt 2 dage på dette arbejde, kan da forvente det samme liggende til dem på næste semester.

Hvis dette kan lykkes, så bevæger man sig ind i en god cirkel med fremdrift og ikke bare en god cirkel uden fremdrift.
Samtidig kan dette materiale i semestermapperne jo give kæmpe inspiration indenfor andre områder af vidensdelingen på skolen. (De 3 små cirkler i bunden).

Jeg har altid ment at vi vidensdeler for lidt, og det gælder også for hele branchen. Men hvorfor kunne vi ikke prøve at gøre noget ved det?
Det nytter ikke noget, at vi kommer ud som konstruktører og ikke aner hvordan man udarbejder løsningsmateriale til nye problemstillinger.
Det kan jeg ihvertfald mærke er nødvendigt nu hvor alt dette DDB og BIM gør sin fremmarch.

/Kenneth Højbjerg, 6.sem

Families og detaljeringsgrad

Families.

For mange er det stopklodsen for at kunne lave en rigtig BIM model.
Hvor tit har man ikke siddet og ønsket sig den rigtige danske dør, vindue, muropbygning eller færdige gulvbrædder med indbygget informationer.

Jeg har ihvertfald tit siddet og bandet & svovlet over de kedelige amerikanske standard families som ofte forhindrede en i at kunne fremvise sin model rigtigt, og som virkelig umuliggjorde at få I’et i BIM til at stå klart frem.
For uden de rigtige families med informationer, så er vores modeller ikke andet end dumme overflader med lidt tykkelser på. (Læs Autocad)

Det seneste års tid har vi set producenter, tegnestuer, og private ligge deres families ud på nettet til fri brug. Godt initiativ, men!
70% af disse families er ikke andet end dumme streger og overflader som mangler den information vi skal bruge. (Grafisk dumme objekter)
25% er overdetaljeret og med alt for mange måltilpasninger der gør man ikke kan bruge dem da de er for tunge. (Grafisk dumme objekter)
5%… De er tilpas afvejet og har lige præcis det vi skal bruge til I’et i BIM

Nu tænker du garanteret hvad der gør de sidste 5% så specielle.
Jo de er tilpas detaljeret op så de ikke gør ens model for tung! Hvem gider køre en 50mb tung vindue family ind i sit projekt, hvis man kan nøjes med den samme på kun 300kb, som i sidste ende giver en præcis de samme informationer til I‘et og som stadigvæk vises i både 2d og 3d?

Fokus på I’et

De sidste 5% af families er noget vi stille og roligt vil se udvide sig til en langt højere procentdel.
Jo før man som studerende tør erkende dette og droppe den flotte fyldningsdør med alle de små grafiske detaljer der oftest får ens medstuderende til at se imponeret på en, og i stedet for fokusere på hvordan informationerne til udtræk og FM kommer på, jo bedre stillet står man efter 7. semester.

Test af informationer på dør families – aarhus arkitekterne

Der kunne skrives en 100 siders rapport om råd og vejledning når det kommer til family opbygning og hvor blindgyderne ligger, men jeg vil
gerne give jer nogle af de hurtige og nemme fif til gode families, som jeg er stødt på hos aarhus arkitekterne.

  • Drop alle cirkelformer i løst inventar families. De fylder meget og gør den selv tung. Jo færrer bøjninger jo bedre.
  • Drop visning af objekter i 2d (alle plan tegninger) sæt din løst inventar family til “hide” i planer og lig en masking region ovenpå i familien. Dette gør modellen nemmere og lettere at navigere rundt i.
  • Sæt løst inventar familien til kun visning i 3d på “fine” detaljeringsgraden. Andet er ikke nødvendigt da det hurtigt sløver 3d visningen.
Til sidst vil jeg gerne runde af med og fortælle, at tegnestuerne er begyndt og se denne vej og erkende at families ikke skal være noget stort og flot. Men at alt hvad der tæller i den sidste ende er de informationer de kan trække ud af modellen. (I’et)
Det er sådan en problemstilling jeg sidder med lige pt hos aarhus arkitekterne og som jeg fornemmer sker hos mange af de større tegnestuer i Aarhus for tiden.
Så igen anbefaler jeg andre studerende til at ændre tankegang omkring families opbygning og stille og roligt se bort fra B’et som den vigtigste faktor i BIM.
I’
et er på vej frem…

/Kenneth Højbjerg, 6.sem

Digitale værktøjer. En fordel?

Igennem 3 ½ år lærer vi som studerende en hel del omkring statiske beregninger, varmeplaner og konstruktionsløsninger. Dette er bare nogle få emner som er med til at give os en bredere vifte af jobmuligheder når vi er færdiguddannet.

Noget som til gengæld er begyndt at fylde mere og mere her på skolen er digitaliseringen af byggebranchen.
Revit, projektweb, sigma og et utal af mindre programmer som de enkelte studerende finder rundt omkring på nettet. De er alle programmer med et mål. At gøre vores
arbejdsprocesser nemmere i enten det korte eller lange løb.
Ved at lære nogle af de programmer, eller bare have en kendskab til hvad de skal bruges til og hvordan de hænger sammen, står man i mine øjne med en stor fordel den dag man er færdig med konstruktør udd.

Jeg har igennem 3 og 4 semester hele tiden gået med den tro, at når man var uddannet, så stod man med nogle gode kort på hånden. Dog var jeg langt fra sikker på hvordan jeg skulle spille de kort. Jeg tror ikke rigtig man kan være forberedt på hvordan de kort skal spilles før man har oplevet det virkelig liv udenfor skolen.

Da jeg startede på 5. semester skulle vi så småt begynde at lede efter praktikplads. Denne praktik søgning har givet mig muligheden for at se rigtig mange steder an og specielt få set hvor langt de er med de værktøjer som jeg har lært.

Jeg har med vilje ikke været ude ved de steder som vi alle ved er godt i gang med DDB. Grunden til dette er simpel!
At se hvor Dansk byggeri står lige pt. Jeg har ikke rigtig haft den store interesse i at
se de firmaer, hvor tingene er afprøvet og virker. For jeg har en ide om at det
måske vil give mig et forkert billede af hvordan virkeligheden rigtig er.

Ved at se de traditionelle tegnestuer som går med tanker om at skifte om til flere digitale værktøjer, har jeg lært at de venter spændt på vores årgange kommer ud.
De har været utroligt åbne overfor at høre om hvad man kan. Selv som en lille studerende på 5. semester.

Så det kan kun anbefales at når man skal til at lede efter praktiksteder, så brug tiden fornuftigt og kom ud og se en masse steder. Det har i hvert fald givet mig en god grundviden om hvordan kortene skal spilles den dag vi er færdige uddannet.
Samt hvordan jeg vil prøve at spille mine kort når jeg i november skal i praktik.

%d bloggers like this: