Er DDD en succes? – Og hvordan skal succes måles

De digitale dage er nu veloverstået og igen har det været en succes for mit vedkommende. Jeg tør godt sige at det garanteret har været for alle deltagere. Hvorfor kan jeg det? Jo for jeg så ikke nogle på min case som ikke gik ind til det her med gå på mod og ”det skal nok lykkes” hatten
på.

Efter 3 ugers tid nu til at få samlet tankerne og meningerne om DDD2011, vil jeg gerne dele mine tanker med andre.

Hvorfor? Jo da jeg meldte mig til igen i år, og fik en ny rolle var jeg ikke snu nok til at hive fat i andre som havde siddet med samme rolle sidste år. Deres erfaringer og tanker kunne helt sikkert have løftet mit arbejde en del. Så jeg nærer et lille håb for at folk har lyst til at tygge dette indlæg igennem og forhåbentlig vil det sætte nogle tanker i gang for dem der deltager næste år.

Det første jeg vil ligge ud med, er det helt store spørgsmål som er på mange deltageres læber lige for tiden. Blev det en succes?

Hvordan skal succes måles først og fremmest? I det færdige materiale fra alle faggrupper? Eller set fra antal virksomheder der besøgte os?

Jeg vil gerne være egoistisk og måle succesen ud fra om jeg har lært noget!

Fra mit synspunkt er det lige meget om man har lært en masse om programmerne, projektweb eller andet software. Det er i sig selv umuligt at få banket en masse viden om software ind i hovedet på 3 hektiske dage! Nej hvis vi skulle måle det i software viden, så kunne vi lige så godt sidde på hver sin skole og udarbejde materialet.

Der hvor DDD viser sit sande jeg og hvor vi som deltagere kan lære mere på 3 dage end på en hel uddannelse er, i kommunikation og forståelse for de andre faggrupper. Vi sidder jo på hver sin uddannelses institution og lærer omkring hvad VI gerne vil have på vores tegninger og hvilke informationer VI skal bruge til vores arbejde.Det er altid det vigtigste at få reddet sin egen ryg først, så man bruger så lidt timer som overhovedet muligt for at nå 100 % ved en given arbejdsopgave.

Men hvis man skal stoppe op og tænke ”hvad vil de andre parter gerne have på det materiale jeg sender ud”?Vil man så selv bruge flere timer på sit eget materiale, fordi man ved andre parter skal bruge det? Ja da!

Men hvis man drømmer lidt over at alle faggrupper tænker sådan, så vil der helt sikkert kunne spares en masse energi og penge på noget så kedeligt som fejl i materiale til andre parter. Uanset om det er en tegning eller et budget.

Hvis alle deltagere til DDD deler de tanker og meninger om det ikke skal være for softwarens skyld, men for at lære og forstå de andre faggrupper, så kan det KUN blive en succes!

/Kenneth Højbjerg, bk5b F2011

%d bloggers like this: