Er DU den nye vidensdeler på bloggen?

Som et led i at få bloggen mere aktiv igen, så står vi og skal bruge nogle friske studerende på UCN.

 

Arbejdet  bloggen:

– Er det tidskrævende?
Det kræver kun den tid som du er villig til at give. Der er mange forskellige måder at blogge på, hvor jeg f.eks. er til små korte indlæg og ting der lige sker for mig. Andre skriver længere tekster omkring BIM m.m.

 

Hvad skal jeg/vi gøre?
Vidensdele med hvad I nu hver især er gode til, eller har lyst til at se nærmere på. F.eks. omkring jeres praktikophold, og hvordan det ser ud med implementeringen af DDB.

 

– Hvad får jeg/vi ud af det?
I får ikke noget kontakt beløb ud af det, men stor set alt muligt andet. Eftersom vores blog popper op mange steder, er der også rigtig mange potentielle arbejdsgivere der kigger med. Hvis de måske skal bruge en BIM specialist, og kan se en på bloggen bare kan det …, så vil de sikkert gerne høre mere. Tidligere bloggere har fået arbejde på baggrund af bloggen, så det er et godt middel til at vise hvem man er.

 

Mulige tiltag?

– IT-Cafeen på Facebook/LinkedIn?

– Giv besøgende på bloggen mulighed for at dele indholdet via Facebook, Google+, Twitter, LinkedIn, Pinterest. Installer plugin’et WordPress Social Ring. Det er fremragende til formålet..

– ”med på De Digitale Dage”?

– Ændrer design, opsætning osv., hvis der er en som der har forstand på det?

 

 

 

Hvis det har vækket din interesse, og kunne have lyst til at prøve, eller høre nærmere omkring bloggen,  hold dig endelig ikke tilbage.

 

 

 

 

De Bedste Hilsner
Jacob Klit Christensen
7. sem. Mail: jkc@privat.dk
LinkedIn: Klik her

IT-Cafeen runder 10.000 besøgende!

Så sætter IT-Cafeen endnu en milepæl i dens korte levetid.

Bloggen har nu rundet 10.000 besøgende, og det er vi utroligt glade for.
Det er simpelthen så skønt at se så mange mennesker har glæde af vores lille blog, og det giver os kun endnu mod på nye spændende tiltag på bloggen i fremtiden.
I skal endelig blive ved med at besøge bloggen og give feedback, hvis i lyster det.

Til sidst servere vi lige en omgang små facts om hvem og hvor de besøgende kommer fra, og så lader vi bare tallene og landende tale for sig selv 🙂
OBS! “Country” sektionen til højre i billedet og verdenskortet viser antal besøgende fra 25. februar 2012 og frem til nu.
OBS!! Tryk på billedet hvis skriften er for småt.

Mvh.
IT-Cafeen

Revit – Render i skyen!… Gratis

Så kom dagen!

Den dag hvor jeg skulle skrive lidt om Revit.
Dog omhandler dette indlæg ikke om det vilde tekniske lir eller gejl. Men i stedet for et tilbud fra Autodesk af, som alle bør benytte sig af.

Alle semestre skal lave det… Et bygherreoplæg i løbet af semesterprojektet.
Typisk indebærer oplægget nogle renderede billeder af ens bygning og evt. lidt møbleringsplaner.
Denne rendering har det ofte med at være et valg mellem en normal rendering, hvor ens pc kan klare det på 10-15 minutter, eller en ultra rendering, hvor maskinen nemt kunne stå i flere timer.

Træls ikke?
Det har Autodesk nu gjort noget ved, for alle der laver en bruger på Autodesk. (Gratis)
Fra nu af kan man installere et lille plugin til Revit og sende de 3D billeder eller facade billeder over til Autodesk’s servere, som så klarer den besværlige og tunge opgave for dig.
Smart hva?

Hop ind på: http://rendering.cloud.autodesk.com/
Herinde vil i blive mødt af en login skærm. Hvis man har en bruger, så bare log ind. Hvis man ikke har, så kan man tilmelde sig med det samme, på samme måde som alle andre hjemmesider.

Når man så engang er kommet ind med sin Autodesk bruger, så vil man blive mødt af denne skærm.
Her kan man nu begynde at enten uploade billeder/tegninger op til siden. Eller!
Man kan trykke på knappen til at downloade det famøse plugin til Revit.

Når plugin’et er hentet ned og installeret (meget simpelt), så får man inde i Revit en ny lille ny fane, som denne herunder.
.
.
.
.
.
.
.
Herfra er det bare at følge den utroligt nemme guide til at få renderet billeder, på ultra kvalitet, og på få minutter.
Husk dog at logge jer på som bruger inde i Revit. Dette kan gøres oppe i højre hjørne.

God rendering til alle 🙂

/Kenneth Højbjerg, 7. sem
Mail: kh61324@ucn.dk
LinkedIn: Tryk her

Milepæl – 4000 besøgende

Hej alle.

Så skete det endelig!
Siden Dan Nissen og René Martin Larsen d.15 februar 2011 oprettede bloggen, som et sted hvor IT-Cafeén kunne ligge deres materiale og viden op, så har ikke mindre end 4000 besøgt bloggen.
Set ud fra vi nærmest kun har sendt nyheder ud om bloggen internt på skolens mail, så må man sige det er et imponerende antal besøgende.

Vi håber i vil blive ved med at kigge herind og hente inspiration til jeres studie.

/IT-Cafeén

Vidensdeling = Fremdrift

Vidensdeling… Dette er et emne jeg på det seneste har arbejdet så utroligt meget med. Det sjove ved ordet “vidensdeling” er at det kan skille vandene mere end noget andet ord i vores branche.
Hvis man spørger en tegnestue om hvorfor de ikke samarbejder med deres kollegaer (mange kalder det konkurrenter), om at få branchen i den rigtige retning angående BIM udvikling, så vil i høre de fleste sige:
“Vidensdeling er vigtigt, men vi er bare for dårlige til det i denne branche”

Det er lidt pudsigt så mange aktører i denne branche har det sådan, da jeg altid har set ordet “byggebranche” for et synonym til “samarbejde”
Det er en trist sandhed, som jeg frygter i store træk kun kan ændres af de dimitterende studerende, som har været vant til at vidensdele på daglig basis.
Men…

Størstedelen af vores vidensdeling på skolen foregår indenfor klassens 4 vægge. “Er det godt?” Nej egentlig ikke.
“Hvorfor?” Jo de problemer man primært døjer med på et semester kommer de næste med 90% sikkerhed også til at døje med. Henry Ford ville vende sig i graven, hvis han hørte om denne sløje effektivitet.

Vi skal ud af denne kedelige cirkel, som aldrig vil give fremskridt, da man ikke bare kan forvente lærerne integrerer problemerne i deres semesterplan til næste hold på semestret, samt hvis vi tager denne “vidensdeling sker indenfor klassens 4 vægge” holdning med ud efter endt udd., så ændrer det jo ingenting på brancheplan

Hvad kan vi så gøre?
“Jeg har en plan” – vil Egon Olsen sige.
Det samme vil jeg!

Semestermappe:
Alle klasser kender til deres klassemappe på intranettet.
Stedet hvor man kan ligge de gode ting ud, man “gerne vil dele med andre” (burde ændres til “hjælpe andre med”)

Som visualiseringen viser til højre, så kan den bruges til vidensdeling iblandt klassekammerater.
“Er det godt nok?” Nej! For den viden kommer aldrig videre. Der er ikke noget mere frustrerende end at starte på et nyt semester, og møde et problem i Revit, sigma, project, dokumenthåndtering eller bare IT generelt.
For så at snakke med en, et semester højere opppe, nævne at det døjede de også med og at vedkommende har løsningen på pc’en.

Kan i se hvor kæden hopper af?

Min lille ide
Ved hver semesterafslutning burde en klasse sætte sig ned og have 2 dage til at opsamle de problematikker som fyldte mest på dette semester og få udarbejdet en løsning til dette. (cirklen med revidering og opsamling af viden)
“Hvorfor?” Jo så er problematikkerne belyst og de næste møder ikke de samme problematikker, men højst sandsynlig nogle nye indenfor samme emne.

Det har sine fordele, da videreudvikling betyder alt.
Man kan jo nemt mærke dette ved at smutte ned på et yngre semester og se nogle af de problematikker som de døjer med i eks. Revit. På nogle punkter er de jo længere fremme end hvad ens egen årgang var på samme tidspunkt.
Det skyldes jo at underviserne og specielt guider på nettet er blevet bedre på området, og chancen for at finde løsningen er fordoblet i forhold til i 2009.

Når et helt semesters klasser får belyst, beskrevet og opsamlet problematikker, så burde de ligge i en stor organiseret mappe, som er frit tilgængligt for de næste på semestret.
Dem som nu har siddet og brugt 2 dage på dette arbejde, kan da forvente det samme liggende til dem på næste semester.

Hvis dette kan lykkes, så bevæger man sig ind i en god cirkel med fremdrift og ikke bare en god cirkel uden fremdrift.
Samtidig kan dette materiale i semestermapperne jo give kæmpe inspiration indenfor andre områder af vidensdelingen på skolen. (De 3 små cirkler i bunden).

Jeg har altid ment at vi vidensdeler for lidt, og det gælder også for hele branchen. Men hvorfor kunne vi ikke prøve at gøre noget ved det?
Det nytter ikke noget, at vi kommer ud som konstruktører og ikke aner hvordan man udarbejder løsningsmateriale til nye problemstillinger.
Det kan jeg ihvertfald mærke er nødvendigt nu hvor alt dette DDB og BIM gør sin fremmarch.

/Kenneth Højbjerg, 6.sem

Fællesbibliotek og DBK kodning

Vi går alle og drømmer om det.
Et kæmpe stort fælles bibliotek bestående af nok objekter, tegningsstandarder, templates osv. til at vi bare kan køre derud af med alt vores BIM og DDB.
Men der er bare ikke nogle som har lavet sådan et endnu.

Hos aarhus arkitekterne er jeg lige pt. så heldig at være med til at udarbejde dele af sådan et fællesbibliotek og jeg vil rigtig gerne fortælle jer lidt omkring hvad det indebærer.

Hvad indeholder et fællesbibliotek?

Der er nogle helt grundlæggende emner, jeg ser som de bærende kræfter i et fællesbibliotek:

  • Families – Løst inventar
  • Families – Kompletterende bygningsdele
  • Sheet standarder
  • Tegningshoveder standarder
  • Projekt browser templates standarder
  • View templates standarder
  • Fælles navngivnings system af overnævnte emners filer

Det er disse emner der til sammen kan udgøre BIM kogebogen. Disse er samtidig min personlige definition af hvordan et fællesbibliotek bør se ud.
Her i vil man i bedste “madlavning for begyndere” have de ingredienser som skal bruges til et projekt. Og det gode ved dette fællesbibliotek er at ingredienserne altid kan genbruges, hvis sat rigtigt op.

Standarder er en mangelvare rent BIM mæssigt i den danske byggebranche, så jo før man får øjnene op for emner som disse og fokusere på at få dem lavet, jo før får man en bedre struktur på sine projekter.
Et firma vil jo heller ikke have at deres ansatte bruger hver sit brevhoved eller email signatur. Ensartet materiale er vejen frem og vil altid være det.

Klik for større billede

1 projekt af gangen.
Det er den fremgangsmåde jeg ser til hverdag og den virker rigtig godt. Hvorfor?
Jo, jo før man erkender at man ikke kan lave et fællesbibliotek rigtigt i første hug, jo nemmere gør man det for sig selv.

Illustrationen til højre viser en måde at sikre sig fremgang på en sikker måde.
Hvert projekt gennemarbejder en del af fællesbiblioteket og får lavet en masse tilføjelser, samt KS.

Når man når et bestemt punkt i projektet så hives hele fællesbiblioteket ud til revision og rettes op, så når næste projekt går igang, så står de med et frisk fællesbibliotek, hvor man ikke støder på de samme fejl som det første projekt havde.

Nogle vil kalde det for en langsomligt måde og at det ville være nemmere at lave fællesbibliotekets objekter langt mere detaljeret fra start af.
Det ville være en fejl at gøre sådan, da man med 100% sikkerhed vil finde fejl og mangler, og det vil være langt svære at rette til hvis det var alt for detaljeret.

Jeg vil ikke komme nærmere ind på selve objekt opbygning, eller hvilke former for data vi smider på dem. (Det kræver en meget lang forklaring, som vi helt sikkert kommer ind på senere).
I stedet for vil jeg gerne lige fortælle kort om det sidste punkt på listen.

Fælles navngivningssystem
Man kan sagtens kalde en spade for en spade, men det er bare ikke alle der definere en spade på samme måde. Derfor skal der et system til at holde styr på alle objektfilerne, eller bare filerne generelt.
Til dette bruger vi et smart system som Rambøll har lagt ud på nettet http://dbk.ramboll.dk/
Dette system er en simpel måde at lære DBK kodning på. Det er så simpelt at jeg efter et par uger on/off med det allerede kan tolke generelle dele af et filnavn bare ud fra DBK koden.

Rambølls DBK system er fra 2007 og som flere garanteret ved så er selve DBK systemet ved at blive revideret.
Dette skulle gerne være klar om et par år, men selv nu er det et godt system der har mange gode aspekter i sig. Specielt når Rambøll stiller det op på denne måde.

Jeg håber det gav en smule indsigt i hvordan et firma arbejder med fællesbibliotek og hvordan man bærer sig ad med at få det op at køre.
Det er en lang og sej kamp, men man kan kun blive imponeret over det gå på mod som rigtig mange firmaer har når det kommer til DDB og BIM.

Til sidst vil jeg gerne sige at man skal betragte BIM og DDB lidt som et palmeblad. Der er rigtig mange blindgyder og virkelig mange stop på vejen. Men før eller siden når man til tops.

/Kenneth Højbjerg, 6.sem

This slideshow requires JavaScript.

 Eksempler på fællesbibliotek opbygning der er under udvikling med DBK kodning

Året 2011, for bimitcafeen.wordpress.com samlet data information.

Hej Alle.

Der er blevet samlet lidt data om hvad der er sket på bloggen i 2011. Hvilket jeg ville dele med jer alle. Bemærk venligst at det ikke kune er danskere der bruger bloggen så vi er officielt en verdensblog nu.

Nu er starten på 2012 i gang og jeg kan allerede nu love at bloggen ikke bliver stille, jeg ved allerede nu at der kommer en version 2 omkring 3dpdf og Revit, der vil komme nogle flere Revit tips og der vil helt sikkert komme andre spændende oplæg omkring brugen af din computer og vedligeholdelse af den, samt bruge af office produkterne, jeg har blandt andet en guide i støbeskeen om office outlook (en guide) til de mange muligheder der er i outlook.

Klik på linket i bunden og se alt data der er blevet samlet om BIMITCAFEEN.wordpress.com i året 2011.

/Dan Nissen, 6.sem

Here’s an excerpt:

A San Francisco cable car holds 60 people. This blog was viewed about 3.000 times in 2011. If it were a cable car, it would take about 50 trips to carry that many people.

Click here to see the complete report.

Hvad foregår der af IT projekter hos UCN?

Hej alle.

Det er noget tid siden jeg sidst har skrevet herinde.
Mest grundet et, efter min mening presset 6. semester projekt (primært min egen skyld, da jeg altid har flere bolde i luften) men også fordi jeg har været ude og samle inspiration til en masse nye indlæg, guider og mit hjertensbarn – IT kurset der florere ved UCN.

De seneste par måneder har der hos konstruktørerne ved UCN foregået en pokkers masse bag kulisserne, når det kommer til IT tiltag fra de studerende til de studerende. Vi når på månedligt basis vores delmål og ser os nødsaget til og flytte det endelige mål længere frem og gøre det endnu mere ambitiøst.

IT Cafeen er blevet større, dog er de fysisk stadig i biblioteket, men deres budskaber, tanker og ideer kommer ud til alle konstruktør skoler i Danmark via Dan Nissen fantastiske initiativ til denne blog. Samtidig har Dan været dygtig til at få et godt generations skifte når han er færdig til næste sommer.

IT Klubben fik ved dette semesters opstart, lov af UCN til at køre en test bestående af 4 kurser omkring generel IT brug.
Igennem 3 overståede kurser har jeg sammen med Thomas og Andreas fra 4. semester prøvet kræfter med de IT problemer som de studerende fra 1 – 3 semester kæmper med, samt givet dem fif, tricks, video guider og kurser. Det var været en kæmpe succes som vi nu skal arbejde videre på at få gjort endnu bedre til næste semester opstart.

Bloggen som mange fra skolen har været inde forbi, er stødt og roligt gået fra et “fif og tricks” sted, til et mere interaktivt forum.
I den forstand at i ikke længere bare kan finde lidt tekst herinde omkring hvad vi har fundet af nyttige ting til Revit, Byggeweb osv.
Nej den er udvidet med mere viden omkring den mere generelle IT brug. Den viden ligger nu i form af downloadbare pdf guider og videoer.

Software udvikling har indtil i foråret været noget ingen har tænkt over som et supplement til konstruktørlinjen ved UCN.
Jeg fremlagde en ide til lederen fra Center for byggeri og buisness, om software udvikling, grundet jeg fandt mange langsommelige arbejdsprocesser.
Det tog han til sig og skabte kontakt til datamatikerne ude på sofiendalsvej og jeg.
Indtil videre har skolen 2 ideer på tegnebordet ude hos dem og der er 3 ideer som snart skal fremlægges for dem.

Tanken med dette er at alle i den nærmeste fremtid skal kunne fremlægge sine software ideer og få dem gjort til virkelighed, hvis det er muligt for de studerende på sofiendalsvej.

 

Det er de projekter som en lille gruppe af konstruktør studerende har gang i.
Men vi slapper skam ikke af! I den nærmeste fremtid er der flere ideer og projekter som vi sætter i værk.

Alt sammen noget der vil gavne alle jer andre som studerende 🙂

/Kenneth Højbjerg, 6.sem

%d bloggers like this: