Erfaringer fra praktikophold omkring IT

Efter mit praktikhold på en tegnestue i det nordjyske, har jeg skrabet en del erfaringer til mig omkring IT.
Både det at være bygningskonstruktør, og generelle IT problemer i virkeligheden.

Omkring det at være bygningskonstruktør, har jeg oplevet det både er godt og skidt, at være så ensporet med IT programmer på uddannelsen. Et eksempel på det dårlige, er jeg sad til møde med de forskellige entreprenører vi skulle arbejde sammen med, i en konkurrence vi havde vundet. Her er der så krav om der skal laves beregninger i B-Sim energiberegningsprogram. Dette var et krav fra bygherre, som er kommunal. Der blev også nævnt flere ”normale” programmer til dagslys, lyd osv., som de kræver, og har krævet i mange år. Her blev der så kigget på os to fra tegnestuen, da det jo naturligt er noget en de kan, men her måtte jeg melde pas, for havde aldrig hørt om disse programmer, som jo egentlig er normale krav. Det kom meget bag på mig, og det var faktisk lidt flovt, da UCN jo gør en masse for det digitale i branchen.

Til dette kunne jeg personligt fx godt tænke mig en halv/hel dag, hvor vi på uddannelsen blev introduceret til de mest almindelige og brugte programmer på ”markedet”. Vi skal selvfølgelig ikke kunne bruge alle sammen, men bare det at vide hvad det enkelte program er i stand til, ville være en stor hjælp synes jeg.

Igen omkring samarbejde med de forskellige entrepriser, så bliver det brugt oceaner af tid på at eksportere alle tegninger til DWG og PDF, da vi stor set er det eneste sted der bliver arbejdet 100 % kun i REVIT omkring os. Derudover er entreprenørerne begyndte at ringe til os, om vi ikke lige kunne tage mængdeudtag af den og den væg, fordi det jo tager 2 sek. Har selv oplevet nogle enkelte dage, hvor vi faktisk kun sidder og laver de to ting en hel dag, og det er kun fordi entreprenørerne ikke vil ofre de ekstra penge på programmet, samt evt. nogen kurser i REVIT.

Det synes jeg er direkte at udnytte os der følger med på IT området, og prøver at optimere, lave mindre fejl, og komme hurtigst i mål. Det er et emne der er meget relevant synes jeg, da det jo ville spare tid og penge i sidste ende, for alle parter.

For ikke det hele skal være kritik, vil jeg også lige nævne det er en stor fordel, at vi på bygningskonstruktøruddannelsen kun tegner, og arbejder i et tegneprogram. Vi har lige fået en tilskudslønnet udannet arkitekt fra arkitektur & design, og her tegner de i 3 forskellige tegneprogrammer, da de ikke kan beslutte sig til et. De resultere så i dette tilfælde, hvor vi kun tegner i REVIT, at han faktisk ikke kan ret meget deri, men lidt i alle sammen.

Det er selvfølgelig en satsning kun at kunne et program rigtig godt, men hvis man som jeg, har gået direkte efter et sted hvor de kun bruger REVIT, er det en kæmpe fordel, da jeg kan bidrage med en masse hertil.

Jeg ved der er en enkelt eller to fra min årgang, der faktisk er ved og få indført REVIT på deres praktiksted, så det går dog lidt fremad. Men der langt igen, så jeg synes det er vigtigt de kommende praktikanter, som har interesse indenfor tegning, og i det hele taget BIM, at skubbe lidt til de som ikke er så langt fremme endnu. Det er jo ved og blive en større og større del af vores uddannelse, så hvis ikke vi kan bruge den i virkeligheden, er det ikke meget ved og bruge en masse tid på det.

Billeder fra praktik hos Tegnestuen LBB3

This slideshow requires JavaScript.

Dbh.

Jacob Klit Christensen, 6. sem.
Mail: jc4060@ucn.dk
LinkedIn: Klik her

Advertisement

CQTools – Add-in til Autodesk Revit Architecture

Jeg sidder for tiden som praktikant på en tegnestue. Vi arbejder alle i REVIT, og for lidt tid siden har vi fået et add-in fra www.cad-q.com.

Billede er fra cad-q.com’s hjemmeside

Lige i tiden sidder vi meget med projektering, og her er CQTools virkelig en lækker ting at have. Jeg har ikke noget kendskab til de andre add-in, så jeg kan kun tage udgangspunkt i dette.

Der er en masse nyttige værktøjer som virkelig kan spare en masse tid.

  • Som fx bare at lave opstalter af hver rum i en 1600m² stor bygning ville jo tage en halv dag mindst, men her skal du lige lave et par klik, og så generere den et opstalt af hver væg, i hvert rum.
  • Der findes også et mere modificeret filter, så hvis du fx har 20 forskellige døre, men du kun vil have alle dørene der hedder GR20-9M markeret, kan du først klikke door af, og dernæst kommer alle de forskellige typer frem du også kan klikke af og til.
    Dette bruger jeg rigtig meget, da vi PT sidder i en stor børnehave, hvor stor set alle ting er forskellige fra rum til rum. Der findes en masse andre rigtig gode ting til projektering.

Jeg tænkte det måske var en fed ide, at høre skolen om de ikke kunne få nogen studie versioner til dette, eller lignede add-ins? Personligt kunne jeg ihvertfald se mig selv spare enorm meget tid på projekteringen i skolen.

Der afholdes løbende web seminarer på nettet, som jeg har været med til, så man kan komme lidt i gang med det. Jeg synes man hurtigt lære det, da man automatisk jo gerne vil gøre det nemmeste for at komme i mål. Men de tilbyder også en konsulent som kommer ud og underviser.

Se en lille præsentation af programmet her: http://cad-q.dk.web6.redhost.dk/images/stories/CQTools/cqtoolsa.pdf

Dbh.

Jacob Klit Christensen, 6. sem.
Mail: jc4060@ucn.dk
LinkedIn: Klik her

%d bloggers like this: