Revit tip – Shared coordinates – Delte koordinator

Hej Alle
Jeg har fundet disse videoer i brugen af Shared coordinates, De giver et meget billede og en forståelse for hvordan de bruges.Jeg har sat dem i række følge så det er til at følge processen.
Flowet i videoerne er:

  1. Ingeniøren får en arkitektmodel, som hun linker (origon to origon) ind i
    ingeniørhuset.
  2. Arkitekten som sidder i et andet firma linker (origon to origon) sit hus ind
    på en terrænplan, hvor han angiver et koordinat givet af landmåleren. Dette
    koordinat publiceres (gemmes) ned i den linkede model af huset.
  3. I arkitektmodellen af huset linkes (by shared coordinat) terrænmodellen ind.
    Terrænmodellen ligger korrekt uden at brugeren behøver foretage sig noget.
  4. Der skiftes igen over til ingeniørfirmaet, hvor ingeniøren modtager en
    opdateret arkitektmodel, hvor det delte koordinat har skiftet placering. Dette
    opdager ingeniøren dog først når han aktivt (med aquire coordinate) har hentet
    koordinatet ind i sin vvs model fra arkitektens model af huset.
Filmene er lavet af NTI
Hvad skal alt denne galskab nu godt for? Jo, det delte koordinat, som
kommer fra landmåleren er i hvert tilfælde meget vigtigt, hvis brøndes placering
skal angives. Du kan sikkert selv komme på andre tilfælde, hvor det er vigtigt.
/Dan Nissen. 6.sem
Advertisement

Hvordan er din mappestruktur?

Nu hvor “digital fremlæggelse” banker på døren her ved UCN og er blevet gjort obligatorisk ved mange af eksamnerne. Så må det være på sin plads at vi får en lille debat om mappe- og dokumentstruktur.

Da vi i sin tid havde eksamner på den gamle planche måde, var det ikke nødvendigt og have hele ens projekt arkiveret på pc’en. Det eneste man i sin tid havde brug for at have på sin pc, var Revit tegninger og ganske få dokumenter. Alle disse skulle bare printes ud og vupti! så var man klar.

Med den nye eksamensform, så er vi tvunget (ment positivt :)) til og have alle filer og dokumenter arkiveret i en mappestruktur, for og kunne gå til digital eksamen.
Der er flere grunde til dette:

  • Have overblik over de filer man vil have med i sit power-point.
  • At være sikker på man ikke har glemt nogle filer til eksamen.
  • Have 1 hovedmappe, som nemt og hurtigt kan flyttes til lærernes pc’er, samt hinandens i gruppen.

Uden en mappestruktur, så er overnævnte emner, utroligt svære og overholde. Det kan dog lade sig gøre, men er alt for tidskrævende.

Med mindre vi får lidt undervisning i og kunne lave en mappestruktur, så syns jeg det kunne være fedt hvis folk gad og dele deres mappestrukturer, som de bruger enten i hverdagen eller til digital fremlæggelses.

Måden i kan gøre dette på er følgende:

  • Opret mappesystemet som i synes virker bedst og pak det ned, enten via .ZIP funktion eller programmet Winrar.
  • Send så denne pakkede fil til mig på kh61324@ucn.dk og smide en ultra kort beskrivelse af den, samt jeres navn+semester
  • Derefter gå herind og smid en kommentar til dette indlæg, hvis i har lyst. 🙂

Jeg vil derefter samle dem sammen til en stor fil, som folk vil kunne downloade herinde og bruge bagefter (det kunne jo være man fik lidt inspiration til og kunne forbedre sit eget, eller man finder et man syns bedre om :))
I kan se min gruppes eksamens mappestruktur via dette link: https://www.box.net/shared/n3n3oz1b2ksyg3zlxsoy

Jeg håber folk har lyst til dette og få en debat igang omkring hvordan vi laver mappestrukturer, nu hvor vi skal bruge det langt mere aktivt.
Samtidig kan i, i kommentar feltet til dette indlæg se hvor mange forskellige mappestrukturer pakken vil indeholde, alt efter som folk sender dem til os

/Kenneth Højbjerg, 6.sem

En verden uden fil- navngivning. Nogle der tør?

Når jeg til tider besøger mine forældre og ser deres firmas arkiv, så tænker jeg ofte “Hvordan kan man have så meget papir?”
Siden 91′ har de samlet alle deres regnskaber osv i ringbind, og sat pænt op i et system. Men for omkring 10 år siden tog de skridtet og konverterede størstedelen af deres arkiv fra 95′ og frem til nu over på cd’er.
Hvorfor? Jo fordi papir fylder, men samtidig en erkendelse af at teknologien indhenter alle en eller anden dag, og at man før eller siden må tage skridtet videre.

Vores dataflow er og bliver større for hvert år der går. Det skyldes først og fremmest at vi bliver bedre til at se mulighederne i og flytte arbejdsprocesser hen på harrdisken, fremfor et ringbind. Men samtidig udgør nye programmer der kan en masse vi ikke kunne førhen, eller opdateringer som gør at vores gamle programmer nu kan noget nyt, også en hel del. For de genere mere data!
Mere data er lig med at vi får langt flere filer, og langt flere filer gør det til et “must” at have en systematik at læne sig op af.

Min musik- og film samling, syns jeg selv er et godt eksempel på hvordan tingene pludselig blev uoverskuelige.
I sin tid havde jeg sangene opdelt ved kun artist og sangtitel og filmene kun ved titel. Det var nemt og ligetil!
Lige indtil man skulle finde sange fra eksempelvis 2002 eller finde en undertekst til en film. Men manglede mere info om filmens tekniske data.

På et tidspunkt måtte jeg bide i det sure æble og systematisere satmlige sange med årstal, albumnavn, artist, sangtitel, bitrate osv. Mens filmene skulle navngives efter hastighed, årgang, titel, osv.
Det var ialt over 100.000 sange og 300 film. Rub og stub skulle kigges igennem og tog næsten 1½ år med en time hist og her.

Jeg rørte ikke filnavnet på en eneste af sangene eller filmene. Ej heller deres mappestruktur. Hvorfor?
Fordi jeg havde metadata felter i min mappestruktur.

Jeg sidder ofte og spørger mig selv om jeg virkelig behøver at bruge tid på at lære et navngivningssystem for at kunne holde styr på alle mine filer, som hober sig op i løbet af et semester. Og min konklusion på dette er “nej”
Navngivning af filer og mapper burde være noget som vi aldrig skulle tænke over eller være nødvendigt. Så længe jeg har min elskede metadata felter, så er mine filer systematiseret langt bedre end noget mappe og fil navngivnings system nogensinde kunne gøre.

Min gruppe og jeg har igennem 5. semester brugt byggewebs projektweb, uden nogen form for navngivningssystemer. Nogle af filerne er navngivet sjovt og til tider ikke korrekt. Men det har i sidste ende hvor alt skulle hentes ned, ikke gjort noget som helst. Hvorfor?
Fordi vi brugte krudtet på at udfylde de nødvendige metadata felter.

Det sidste stykke tid har jeg gået med en lille ide til et forsøg.
Jeg gad godt og se vores UCN’s lærer og elever prøve at tage en udfordring op.
Den går i sin enkelthed ud på:

– Gruppe 1: består af 2 semestergrupper fra eks. 3 semester.
De skal bruge projektweb med alle metadata felter, og bips F104 system til fulde.

Gruppe 2: består af 2 semestergrupper fra eks. 4. semester
De skal bruge Dropbox og bips F104 system til fulde.

Gruppe 3: Består af 2 semestergrupper fra eks. 5 semester.
De skal kun bruge projektweb med alle metadata felter.

Ved at bruge ½ år på at afprøve forskellige systemer og programmer, så håber jeg, at man kan finde flere gode og dårlige sider i dokumenthåndteringens store verden. Og forhåbentligt til sidst kunne finde nye spændende emner, der kan tages med ud til eksempelvis DDD2012.

/Kenneth Højbjerg, 6. sem

%d bloggers like this: