IT-Cafeen runder 10.000 besøgende!

Så sætter IT-Cafeen endnu en milepæl i dens korte levetid.

Bloggen har nu rundet 10.000 besøgende, og det er vi utroligt glade for.
Det er simpelthen så skønt at se så mange mennesker har glæde af vores lille blog, og det giver os kun endnu mod på nye spændende tiltag på bloggen i fremtiden.
I skal endelig blive ved med at besøge bloggen og give feedback, hvis i lyster det.

Til sidst servere vi lige en omgang små facts om hvem og hvor de besøgende kommer fra, og så lader vi bare tallene og landende tale for sig selv 🙂
OBS! “Country” sektionen til højre i billedet og verdenskortet viser antal besøgende fra 25. februar 2012 og frem til nu.
OBS!! Tryk på billedet hvis skriften er for småt.

Mvh.
IT-Cafeen

Fællesbibliotek og DBK kodning

Vi går alle og drømmer om det.
Et kæmpe stort fælles bibliotek bestående af nok objekter, tegningsstandarder, templates osv. til at vi bare kan køre derud af med alt vores BIM og DDB.
Men der er bare ikke nogle som har lavet sådan et endnu.

Hos aarhus arkitekterne er jeg lige pt. så heldig at være med til at udarbejde dele af sådan et fællesbibliotek og jeg vil rigtig gerne fortælle jer lidt omkring hvad det indebærer.

Hvad indeholder et fællesbibliotek?

Der er nogle helt grundlæggende emner, jeg ser som de bærende kræfter i et fællesbibliotek:

  • Families – Løst inventar
  • Families – Kompletterende bygningsdele
  • Sheet standarder
  • Tegningshoveder standarder
  • Projekt browser templates standarder
  • View templates standarder
  • Fælles navngivnings system af overnævnte emners filer

Det er disse emner der til sammen kan udgøre BIM kogebogen. Disse er samtidig min personlige definition af hvordan et fællesbibliotek bør se ud.
Her i vil man i bedste “madlavning for begyndere” have de ingredienser som skal bruges til et projekt. Og det gode ved dette fællesbibliotek er at ingredienserne altid kan genbruges, hvis sat rigtigt op.

Standarder er en mangelvare rent BIM mæssigt i den danske byggebranche, så jo før man får øjnene op for emner som disse og fokusere på at få dem lavet, jo før får man en bedre struktur på sine projekter.
Et firma vil jo heller ikke have at deres ansatte bruger hver sit brevhoved eller email signatur. Ensartet materiale er vejen frem og vil altid være det.

Klik for større billede

1 projekt af gangen.
Det er den fremgangsmåde jeg ser til hverdag og den virker rigtig godt. Hvorfor?
Jo, jo før man erkender at man ikke kan lave et fællesbibliotek rigtigt i første hug, jo nemmere gør man det for sig selv.

Illustrationen til højre viser en måde at sikre sig fremgang på en sikker måde.
Hvert projekt gennemarbejder en del af fællesbiblioteket og får lavet en masse tilføjelser, samt KS.

Når man når et bestemt punkt i projektet så hives hele fællesbiblioteket ud til revision og rettes op, så når næste projekt går igang, så står de med et frisk fællesbibliotek, hvor man ikke støder på de samme fejl som det første projekt havde.

Nogle vil kalde det for en langsomligt måde og at det ville være nemmere at lave fællesbibliotekets objekter langt mere detaljeret fra start af.
Det ville være en fejl at gøre sådan, da man med 100% sikkerhed vil finde fejl og mangler, og det vil være langt svære at rette til hvis det var alt for detaljeret.

Jeg vil ikke komme nærmere ind på selve objekt opbygning, eller hvilke former for data vi smider på dem. (Det kræver en meget lang forklaring, som vi helt sikkert kommer ind på senere).
I stedet for vil jeg gerne lige fortælle kort om det sidste punkt på listen.

Fælles navngivningssystem
Man kan sagtens kalde en spade for en spade, men det er bare ikke alle der definere en spade på samme måde. Derfor skal der et system til at holde styr på alle objektfilerne, eller bare filerne generelt.
Til dette bruger vi et smart system som Rambøll har lagt ud på nettet http://dbk.ramboll.dk/
Dette system er en simpel måde at lære DBK kodning på. Det er så simpelt at jeg efter et par uger on/off med det allerede kan tolke generelle dele af et filnavn bare ud fra DBK koden.

Rambølls DBK system er fra 2007 og som flere garanteret ved så er selve DBK systemet ved at blive revideret.
Dette skulle gerne være klar om et par år, men selv nu er det et godt system der har mange gode aspekter i sig. Specielt når Rambøll stiller det op på denne måde.

Jeg håber det gav en smule indsigt i hvordan et firma arbejder med fællesbibliotek og hvordan man bærer sig ad med at få det op at køre.
Det er en lang og sej kamp, men man kan kun blive imponeret over det gå på mod som rigtig mange firmaer har når det kommer til DDB og BIM.

Til sidst vil jeg gerne sige at man skal betragte BIM og DDB lidt som et palmeblad. Der er rigtig mange blindgyder og virkelig mange stop på vejen. Men før eller siden når man til tops.

/Kenneth Højbjerg, 6.sem

This slideshow requires JavaScript.

 Eksempler på fællesbibliotek opbygning der er under udvikling med DBK kodning

%d bloggers like this: