Revit tip – Familie vindue

Hej Alle

Der var et blog indlæg tidligere fra Kenneth hvor han talte noget om families, hvor jeg skrev en kommentar om størrelser og hvad jeg mente var en god familie, jeg er nu kommet forbi et godt eksempel.

Jeg er kommet til at snakke med en med praktikant fra VIA Horsens, Martin Wraa, Vi er begge pt. i praktik ved Årstiderne Arkitekter. Han har lavet nogle vinduer, som jeg har fået lov til at fortælle lidt om, jeg mener at det er et godt eksempel på en god familie. Der er opsat mange parametre i vinduerne, man kan vælge mellem 3 forskellige “sill” (rulleskifte, zink og skifer) Der kan også nemt ændres på indvendigt bundstykke størrelse, sprosser, hvilke der kan åbnes og hvilke der er fast.

Det gør vinduet godt til næsten alle projekter fra stort til lille, man kan nemt og hurtigt lave ændringer på vinduet og det firma man er i behøver ikke have flere forskellige vinduer, og brugeren af Revit behøves ikke side og lave en masse besværligt arbejde med at sætte rulleskifte eller en zink bundstykke i vinduet det gøres med et klik, inde i vinduet. Super godt arbejde.

Selvom at der er så mange parametre i vinduet fylder det ikke meget, det største af den fylder 456kb, endnu en grund til at det er et godt vindue.

Jeg har lagt et af vinduerne her så i kan blive inspireret til at arbejde mere med families. Det ligger i box.net kassen til højre i mappen Families.

Jeg mener at han talte om at ville udgive de resternde vindeuer på bimbyen.dk, når han mente at de var helt færdige.

/Dan Nissen, 6.sem

This slideshow requires JavaScript.

Advertisement

Fællesbibliotek og DBK kodning

Vi går alle og drømmer om det.
Et kæmpe stort fælles bibliotek bestående af nok objekter, tegningsstandarder, templates osv. til at vi bare kan køre derud af med alt vores BIM og DDB.
Men der er bare ikke nogle som har lavet sådan et endnu.

Hos aarhus arkitekterne er jeg lige pt. så heldig at være med til at udarbejde dele af sådan et fællesbibliotek og jeg vil rigtig gerne fortælle jer lidt omkring hvad det indebærer.

Hvad indeholder et fællesbibliotek?

Der er nogle helt grundlæggende emner, jeg ser som de bærende kræfter i et fællesbibliotek:

• Families – Løst inventar
• Families – Kompletterende bygningsdele
• Sheet standarder
• Tegningshoveder standarder
• Projekt browser templates standarder
• View templates standarder
• Fælles navngivnings system af overnævnte emners filer

Det er disse emner der til sammen kan udgøre BIM kogebogen. Disse er samtidig min personlige definition af hvordan et fællesbibliotek bør se ud.
Her i vil man i bedste “madlavning for begyndere” have de ingredienser som skal bruges til et projekt. Og det gode ved dette fællesbibliotek er at ingredienserne altid kan genbruges, hvis sat rigtigt op.

Standarder er en mangelvare rent BIM mæssigt i den danske byggebranche, så jo før man får øjnene op for emner som disse og fokusere på at få dem lavet, jo før får man en bedre struktur på sine projekter.
Et firma vil jo heller ikke have at deres ansatte bruger hver sit brevhoved eller email signatur. Ensartet materiale er vejen frem og vil altid være det.

Klik for større billede

1 projekt af gangen.
Det er den fremgangsmåde jeg ser til hverdag og den virker rigtig godt. Hvorfor?
Jo, jo før man erkender at man ikke kan lave et fællesbibliotek rigtigt i første hug, jo nemmere gør man det for sig selv.

Illustrationen til højre viser en måde at sikre sig fremgang på en sikker måde.
Hvert projekt gennemarbejder en del af fællesbiblioteket og får lavet en masse tilføjelser, samt KS.

Når man når et bestemt punkt i projektet så hives hele fællesbiblioteket ud til revision og rettes op, så når næste projekt går igang, så står de med et frisk fællesbibliotek, hvor man ikke støder på de samme fejl som det første projekt havde.

Nogle vil kalde det for en langsomligt måde og at det ville være nemmere at lave fællesbibliotekets objekter langt mere detaljeret fra start af.
Det ville være en fejl at gøre sådan, da man med 100% sikkerhed vil finde fejl og mangler, og det vil være langt svære at rette til hvis det var alt for detaljeret.

Jeg vil ikke komme nærmere ind på selve objekt opbygning, eller hvilke former for data vi smider på dem. (Det kræver en meget lang forklaring, som vi helt sikkert kommer ind på senere).
I stedet for vil jeg gerne lige fortælle kort om det sidste punkt på listen.

Fælles navngivningssystem
Man kan sagtens kalde en spade for en spade, men det er bare ikke alle der definere en spade på samme måde. Derfor skal der et system til at holde styr på alle objektfilerne, eller bare filerne generelt.
Til dette bruger vi et smart system som Rambøll har lagt ud på nettet http://dbk.ramboll.dk/
Dette system er en simpel måde at lære DBK kodning på. Det er så simpelt at jeg efter et par uger on/off med det allerede kan tolke generelle dele af et filnavn bare ud fra DBK koden.

Rambølls DBK system er fra 2007 og som flere garanteret ved så er selve DBK systemet ved at blive revideret.
Dette skulle gerne være klar om et par år, men selv nu er det et godt system der har mange gode aspekter i sig. Specielt når Rambøll stiller det op på denne måde.

Jeg håber det gav en smule indsigt i hvordan et firma arbejder med fællesbibliotek og hvordan man bærer sig ad med at få det op at køre.
Det er en lang og sej kamp, men man kan kun blive imponeret over det gå på mod som rigtig mange firmaer har når det kommer til DDB og BIM.

Til sidst vil jeg gerne sige at man skal betragte BIM og DDB lidt som et palmeblad. Der er rigtig mange blindgyder og virkelig mange stop på vejen. Men før eller siden når man til tops.

/Kenneth Højbjerg, 6.sem

This slideshow requires JavaScript.

 Eksempler på fællesbibliotek opbygning der er under udvikling med DBK kodning

Families og detaljeringsgrad

Families.

For mange er det stopklodsen for at kunne lave en rigtig BIM model.
Hvor tit har man ikke siddet og ønsket sig den rigtige danske dør, vindue, muropbygning eller færdige gulvbrædder med indbygget informationer.

Jeg har ihvertfald tit siddet og bandet & svovlet over de kedelige amerikanske standard families som ofte forhindrede en i at kunne fremvise sin model rigtigt, og som virkelig umuliggjorde at få I’et i BIM til at stå klart frem.
For uden de rigtige families med informationer, så er vores modeller ikke andet end dumme overflader med lidt tykkelser på. (Læs Autocad)

Det seneste års tid har vi set producenter, tegnestuer, og private ligge deres families ud på nettet til fri brug. Godt initiativ, men!
70% af disse families er ikke andet end dumme streger og overflader som mangler den information vi skal bruge. (Grafisk dumme objekter)
25% er overdetaljeret og med alt for mange måltilpasninger der gør man ikke kan bruge dem da de er for tunge. (Grafisk dumme objekter)
5%… De er tilpas afvejet og har lige præcis det vi skal bruge til I’et i BIM

Nu tænker du garanteret hvad der gør de sidste 5% så specielle.
Jo de er tilpas detaljeret op så de ikke gør ens model for tung! Hvem gider køre en 50mb tung vindue family ind i sit projekt, hvis man kan nøjes med den samme på kun 300kb, som i sidste ende giver en præcis de samme informationer til I‘et og som stadigvæk vises i både 2d og 3d?

Fokus på I’et

De sidste 5% af families er noget vi stille og roligt vil se udvide sig til en langt højere procentdel.
Jo før man som studerende tør erkende dette og droppe den flotte fyldningsdør med alle de små grafiske detaljer der oftest får ens medstuderende til at se imponeret på en, og i stedet for fokusere på hvordan informationerne til udtræk og FM kommer på, jo bedre stillet står man efter 7. semester.

Test af informationer på dør families – aarhus arkitekterne

Der kunne skrives en 100 siders rapport om råd og vejledning når det kommer til family opbygning og hvor blindgyderne ligger, men jeg vil
gerne give jer nogle af de hurtige og nemme fif til gode families, som jeg er stødt på hos aarhus arkitekterne.

• Drop alle cirkelformer i løst inventar families. De fylder meget og gør den selv tung. Jo færrer bøjninger jo bedre.
• Drop visning af objekter i 2d (alle plan tegninger) sæt din løst inventar family til “hide” i planer og lig en masking region ovenpå i familien. Dette gør modellen nemmere og lettere at navigere rundt i.
• Sæt løst inventar familien til kun visning i 3d på “fine” detaljeringsgraden. Andet er ikke nødvendigt da det hurtigt sløver 3d visningen.

Til sidst vil jeg gerne runde af med og fortælle, at tegnestuerne er begyndt og se denne vej og erkende at families ikke skal være noget stort og flot. Men at alt hvad der tæller i den sidste ende er de informationer de kan trække ud af modellen. (I’et)
Det er sådan en problemstilling jeg sidder med lige pt hos aarhus arkitekterne og som jeg fornemmer sker hos mange af de større tegnestuer i Aarhus for tiden.

Så igen anbefaler jeg andre studerende til at ændre tankegang omkring families opbygning og stille og roligt se bort fra B’et som den vigtigste faktor i BIM.
I’et er på vej frem…

/Kenneth Højbjerg, 6.sem