HOWTO: Kopiér på plotter

Det nye semester er kun godt 2 uger gammelt og undertegnet har allerede været i printerrummet op til flere gange for at hjælpe med at scanne og tage kopier på plotteren. Det er et tilbagevendende problem i forbindelse med opstart af nye studerende, men desværre også stadig et problem for de øvrige studerende.

Derfor denne 6 trins HOWTO.


HOWTO: Kopiér på plotter_login

Figur 1

1. LOGIN

Login på maskinen, som er tilsluttet plotteren. Hvis personen, som har benyttet plotteren før, ikke har logget af, vælges knappen; Skift bruger. Du logger ind med dit ucn brugernavn og pasword.
HUSK “ucn\” foran brugernavn.


Figur 2

Figur 2

2. PLACER PAPIRET I PLOTTEREN

Det tager maskinen lidt tid at starte op, så mens maskinen kommer i gang, lægger du papiret klar. Papiret skal lægges med midten placeret midt i scanneren, der er mærket op for de enkelte papirstørrelser, som vist på figur 2. Papiret føres frem indtil plotteren tager fat i papiret.

Får plotteren skævt fat i papiret, skal du bruge tilbageføringsknappen på højre side af plotteren, se figur 2.

Det er vigtigt at understrege, at der ALDRIG MÅ BRUGES VOLD, hvis papiret sidder fast, dette gælder både ved scanning såvel som ved udskiftning af papir i plotteren.

Er man i tvivl, så kontakt it-personalet på 9999@ucn.dk


Figur 3

Figur 3

3. OPSTART AF NETXIMGAGE

Nu skulle maskinen gerne være klar, og du skal åbne programmet Nextimage. Se figur 3.


Figur 4

Figur 4

4. VÆLG INSTILLINGER OG SCAN

I programmet Netximage har du mulighed for at vælge, hvor du vil gemme dit billede og i hvilket filformat. Nextimage vil som standard gemme dit billede i billedmappen på dit P-drev. P-drevet er dit personlige drev på skolens netværk, og det er ikke muligt at vælge et andet drev at gemme på, men det er dog muligt at vælge en anden mappe på P-drevet. Ønsker du at gemme i en anden mappe, trykker du på det lille plus ud for teksten “save as”, som vist på figur 4.

Nextimage tillader, at du gemmer dit billede i 3 forskellige filformater; .jpg – .pdf – . tif. For at skifte filformat vælges det ønskede format i dropdown menuen udfor teksten “save as type”, som vist på figur 4. Om man ønsker det ene, andet eller tredje format vil jeg lade være op til én selv, hvert format kommer med sine fordele og ulemper.

Nu er der så ikke andet tilbage end at trykke på den grønne “scan” knap i nederste højre hjørne.


Figur 5

5. FJERN PAPIRET EFTER SCANNING

Når plotteren er færdig med at scanne kommer papiret ud på den anden side. Plotteren holder fast i det yderste af papiret, for at få papiret fri benyttes fremføringsknappen på højre side af plotteren.


6. PRINT

Der er to muligheder for at printe, du kan enten vælge at printe direkte fra maskinen tilsluttet plotteren, eller du kan vælge at printe fra din egen computer.

Hvis du vælger at printe fra maskinen tilsluttet plotteren, skal du blot åbne det fra den mappe, du valgte at gemme det i, og printe som du ville gøre fra din egen computer.

Hvis du vælger at printe fra din egen computer, finder du filen på P-drevet.

HUSK: Log af maskinen ved plotteren når du er færdig med at bruge den.

/Anders Voergaard

5. sem.
Mail: 1010957@ucn.dk
LinkedIn: Klik her

Reklamer
%d bloggers like this: