Kan man lave spændende præsentationsvideoer i Revit?

Der går til tider en debat om præsentationsmateriale skal igennem photoshop møllen, før det kan præsenteres for en bygherre.
Nogle mener at det giver et bedre billede af projektet, imens nogle mener at det kun er penge ud af vinduet.

En god kollega har taget denne udfordring op og forsøgt sig med at lave en præsentationsvideo af et ældre Revit projekt vi havde til at ligge på fællesdrevet.
Præsentationsvideoen er kun udarbejdet i Revit og efterfølgende klippet sammen med iMovie.

Men tag at se videoen og smid en lille kommentar afsted hvis i er enige eller for den sags skyld uenige i at man kan lave præsentationsvideoer i Revit.

/Kenneth Højbjerg
Mail: kenneth.hoejbjerg@gmail.com
LinkedIn: Klik her

Den digitale udvikling – Glem nu ikke den mobile platform

Den digitale udvikling flyver afsted, og flere og flere steder popper nye spændende softwareløsninger op, som på en eller anden måde skal kunne gøre vores daglige projektering eller udførelse nemmere, samt spare os for en masse penge.
Store dele af løsningerne er også gode, imens nogle få er ekstremt gode og 100% uunværdlige.

Men hvad med det mobile platform?
Til dagligt sidder jeg ofte og kigger Google play og Microsoft Marketplace igennem for interessante apps, der kunne være den næste store geniale løsning til det daglige arbejde… Men nej.
Der findes ellers nok applikationer som er interessante og som man lige skal se nærmere på, men typisk mangler de det der “magiske touch” som skulle gøre dem unikke eller også giver de ikke den tidsbesparelse som altid er nr.1 på listen over succeskriterier.

Det er som om at den mobile platform for tiden kun bliver tiltænkt en mulighed for at lave 3 forskellige applikationer:

  1. Model/tegnings viewer
  2. Fællesdrev/projektweb viewer
  3. Kvalitetssikrings /fotodokumentation

Alle tre emner er gode og har allerede vundet indhug i byggebranchens mobilmarked… Men det kan ikke passe at byggebranchen kun har brug for applikationer som disse.

Det burde i realiteten ikke være svært at få sat en masse ideer og koncpter igang, da alle muligheder ligger lige foran en.
Tag for eksempel typehus industrien og kombiner det med et spil som The Sims?
Allerede der burde der være nogle som kunne se et par ideer til at optimere mulighederne i at vise kunderne en pokkers masse mulige sammensætninger ud fra ens standardløsninger.
Eller hvad hvis man sætter en BIM model – GPS koordinator – Mobil kamera – Byggeplads – Rapport modul sammen?
Der burde også være en George Gearløs eller 2 som kunne se en ide eller to til hvordan nogle områder kunne optimeres, eller sågar få bragt en problematik op, som mange ikke vidste eksisterede!

Denne mobile udvikling er ikke kun et område som softwareudviklere er ansvarlige for…
Til dagligt kræver det ikke mange minutters samtale med ens kollegaer, før en af dem har en ide til et stykke software, eller endnu bedre! De er irriteret over en arbejdsproces i deres daglige arbejde.
Sådan ideer eller irritationer skal udnyttes af dem på skolerne, tegnestuen eller hos entreprenøren som nu en gang har gå på mod til at få udviklet ideen på papir og få taget kontakt til en softwareudvikler, som man så i samarbejde med kan få udviklet det til noget brugbart.
Specielt nu hvor tablets begynder at få i5 og i7 processorer, der har en del flere kræfter, så burde det også blive mere attraktivt at udnytte denne mobil platform, frem for programmer der altid kræver en bærbar med sig.

Personligt håber jeg at nogle flere “opfindere” vil dukke op til overfladen, og helst af dem som sidder midt i det til hverdag, så vi kan få gang i nogle flere spændende ideer og koncepter, der kan give udviklingen det skub som jeg mener er nødvendigt 🙂

/Kenneth Højbjerg
Mail: kenneth.hoejbjerg@gmail.com
LinkedIn: Klik her

Vidensdeling – En ægte joker for alle parter

Copyright tilhører upfront-co.dk

Vidensdeling…
Et koncept der kan stå som det stærkeste i verden, men samtidig også som det svageste, grunde de mange variabler som kan spille ind.
Det er i sandheden en joker, man aldrig helt kan stole på, da den kan udfylde rollen som medspiller og modspiller, uanset hvilke planer man havde tiltænkt sig med den fra start af.

I mit tidligere daglige skolearbejde og studiearbejde hos IT-Cafeén, har jeg mødt utroligt mange studerende fra alle semester- trin af, og det var altid en fryd at se hvilken entusiasme eller positiv indstilling rigtig mange har til vidensdelings konceptet når man præsenterede det for dem.
Man kunne på de fleste se, at de hurtigt så store muligheder for vidensdeling indenfor Revit og alle dens små finurlige objekter osv. Men lige så hurtigt som den positive indstilling tonede frem, lige så hurtigt kunne den dale og vende sig til en mindre negativ følelse.

Hvad gik der så egentlig galt?

Jeg kan bedst forklare det med en episode jeg selv havde som barn, hvor jeg var så venlig at dele ud af min pakke tyggegummi til alle vennerne, for til sidst ikke at have mere i pakken.
Næste dag i bussen, sad et par af mine venner med en ny pakke tyggegummi, men når man spurgte efter et stykke, så var svaret “nej”…
I sekunderne efter kommer der nogle følelser til overfladen, jeg plejer at beskrive som “Darth Vader” syndromet…  (Man er vel lidt nørdet :-))
En trang til at vende sig imod det koncept, man troede på førhen og gøre alt for at sikre sig selv først, i stedet for at sikre dem omkring sig.

Samme følelse står andre med, når de det ene sekund giver viden eller materiale fra sig, for så at få et “nej” fra en man gav viden til tidligere, når man selv kunne bruge lidt hjælp.

Kom tilbage på rette spor – og høst de nemme frugter!

Det er vigtigt at komme tilbage på rette spor og få delt noget viden ud.
Ikke nødvendigvis til dem som giver en dårlige oplevelser med vidensdeling, men i stedet for med dem som er ligesindede, for uanset hvordan man vender og drejer det, så ved man at disse mennesker nok skal give en noget hjælp eller ny viden når man har brug for det.

Specielt når man rammer det punkt i ens studie eller arbejde hvor den personlige udvikling stopper lidt, grundet travlhed med arbejdsopgaver og dermed ikke har tid til at dykke ned i nye områder, som kan give en ny viden.
I sådan en situation vil jeg hellere stå med et godt vidensdelings netværk af ligesindede som kan give en hjælp til udviklingen, fremfor at prøve og bruge unødvendige timer i døgnet på at klare tingene på egen hånd.

Personligt har jeg et par tricks til at sikre mig at den personlige udvikling ikke stopper grundet tidpres med arbejdsopgaver, som jeg gerne vil dele ud med jer.

Sociale forummer:

  1. Hold øje med ligesindede på sociale forummer (LinkedIn, blogs, BimByen osv) – Og smid en kommentar til deres indlæg, hvis du har noget interessant at give tilbage, eller bare vil rose dem.
  2. Begynd at del viden ud via de sider som man følger med på – Dem som er ægte vidensdelere vil ofte komme med kommentarer eller konstruktiv kritik.
  3. Husk på at intet viden er for dårlig til ikke at blive delt!
    Selvom man selv mener, at noget ikke er værd at dele fordi det er for simpelt, så skal der nok være nogle som mangler lige præcis din info og viden.

Lokalt netværk:

  1. Giv sig til kende overfor dem på, eksempelvis ens skole som man ved ikke er bange for at dele viden. (uanset klassetrin).
    Før man ved af det, så har man et “privat” vidensdelings-netværk omkring en.
  2. Del løbende viden ud til dem i netværket, og helst sådan at andre udenfor netværket kan se delingen.
    Ved at gøre dette, er der potentiale for at andre bliver inspireret og netværket vokser.
  3. Vær ikke bange for at stikke snuden frem og meld viden ud til folk i erhvervslivet – de spørgsmål eller typisk rettelser som kommer tilbage kan give en et nyt syn på sin viden = udvikling!

Jeg har selv høstet en pokkers masse nemme frugter på at udføre ovennævnte punkter.
Emner igennem studiet som jeg ikke var stærk i, kendte jeg altid nogle som nok skulle kunne hjælpe en og det var ikke nødvendigvis andre studerende men også folk fra erhvervslivet.
Den tid man sparede ved hurtigt at kunne spørge andre, kunne så bruges på at dele viden ud man selv føler sig stærk i og dermed gives der noget tilbage.

Dette er i bund og grund mit syn på vidensdeling og hvorfor man bør komme igang med det, for før eller siden vil man sidde i en situation hvor man ville ønske at kunne trække på andres ekspertviden og være 100% sikker på at finde et svar

Men husk på  “vidensdeling vil altid være en joker”

/Kenneth Højbjerg
Mail: kenneth.hoejbjerg@gmail.com
LinkedIn: Klik her

3D PDF fra REVIT 2013

Som nogen af jer måske har bemærket, så er bentley, som jeg personligt plejer at bruge, ikke tilgængelig til REVIT 2013 endnu.

Så hvis der nu er nogen der står og skal bruge en 3D PDF af en model, så har jeg her en let og mindre let måde at så lavet en.

Den nemme er noget der hedder Globelink, og er lige til at installere, som add-in i REVIT. Videoen her er godt nok til 2011 version, men er helt det samme som 2013.
http://www.youtube.com/watch?v=Grm6dnRCxpY&feature=related

Denne her er lidt mere kompliceret, og ikke gratis (30 dages trial), men kan virkelig meget, som jeg slet ikke ved noget om. Men har dog en lille prøve.
3D PDF – test lavet i SAP Visual Enterprise, baseret på en FBX-export fra Revit 2013.

Dbh.
Jacob Klit Christensen,
7. sem.
Mail: jc4060@ucn.dk
LinkedIn: Klik her

Video interview omkring brug af CAD manualer

Hej alle.

Først og fremmest håber jeg i alle har en god sommerferie, på trods af alt den regn 🙂
Den regn har dog også sine fordele! Og det er at man få tid til at surfe lidt rundt på nettet efter spændende ting indenfor den digitale verden.

Jeg faldt over dette interview, hvor bips er ude at snakke meget kort med et medlem omkring deres brug af CAD manualer i den daglige projektering. Det er ikke just fordi videoen er dybdegående eller giver et godt indblik i hvordan tegnestuen bruger CAD manualen, men jeg vælger at dele den med jer, så i ved at bips er ved at lave videoer omkring deres produkter (forhåbentligt flere end de få på deres youtube kanal – Se link herunder)
http://www.youtube.com/channel/UCbXlWm1jebLhWmIKTLtm7Iw

Go film! 🙂

/Kenneth Højbjerg
Mail: kenneth.hoejbjerg@gmail.com
LinkedIn: Klik her

TED – En verden af inspiration

Hej alle.

Det er altid godt med inspiration til ens eget arbejde, og sommetider udspringer nye ideer sig fra en eksisterende ide.
Med det sagt, så vil jeg gerne lige anbefale en organisation i USA, der hiver fat i alverdens eksperter og innovative folk fra rundt om på kloden, og får dem til at give et kort foredrag om et emne indenfor deres område.

TED.com – Ideas worth spreading

Jeg kan kun varmt anbefale jer at besøge denne hjemmeside og se nogle af deres foredrag, da de virkelig kan sætte nogle tanker igang.

/Kenneth Højbjerg, 7 sem
Mail: kenneth.hoejbjerg@gmail.com
LinkedIn: Klik her

IT-Cafeen runder 10.000 besøgende!

Så sætter IT-Cafeen endnu en milepæl i dens korte levetid.

Bloggen har nu rundet 10.000 besøgende, og det er vi utroligt glade for.
Det er simpelthen så skønt at se så mange mennesker har glæde af vores lille blog, og det giver os kun endnu mod på nye spændende tiltag på bloggen i fremtiden.
I skal endelig blive ved med at besøge bloggen og give feedback, hvis i lyster det.

Til sidst servere vi lige en omgang små facts om hvem og hvor de besøgende kommer fra, og så lader vi bare tallene og landende tale for sig selv 🙂
OBS! “Country” sektionen til højre i billedet og verdenskortet viser antal besøgende fra 25. februar 2012 og frem til nu.
OBS!! Tryk på billedet hvis skriften er for småt.

Mvh.
IT-Cafeen

Hvem er ellers derude?

Det kan være rigtig svært at finde ny viden indenfor specielt BIM området.
For mit eget vedkommende, så er jeg ikke så vild med bøger om BIM, da de typisk er fra USA af og dermed skal tungen holdes lige i munden, hvis man skal drage paraleller eller sammenligninger med danske byggesager.

Nu er vi så heldige at det ikke er svært at blogge om sin egen viden, og det har rigtig mange fra erhvervslivet af, fattet interesse for!
Det betyder at vi nemt kan få ny viden, som foregår her og nu, og som oftest kan findes i en dansk byggesag.
Udover viden fra erhvervslivet, så begynder der at poppe mange blogs op ude fra de studerende på informatik og byggeledelse på Aalborg Universitet.
Til sidst er det nyeste vidensområde LinkedIn.
Det er utroligt den mængde “lige nu og her” viden man kan finde, om alt lige fra Revit, ledelse, Lean, BIM osv osv osv.

En god ven, sendte for nylig en liste med spændende blogs, han fulgte med i, og han syntes det kunne være spændende at få dem lagt op her på siden.
Den liste skal i ikke snydes for + dem vi selv har i ærmet 🙂
OBS! LinkedIn siderne kan kræve man har en profil derinde. Hvis man ikke har det, så er det godtnok også på tide 🙂
OBS!! Hvis i selv sidder med nogle gode links til hjemmesider, blogs, LinkedIn grupper osv. så smid dem endelig i kommentar feltet, så sætter vi dem ind.

/Kenneth Højbjerg, 7.sem
Mail: kh61324@ucn.dk
LinkedIn: KLIK HER

Ny udgave af bipsnyt på gaden

Så er der en ny udgave af bipsnyt på gaden.
Der er en del guf til folk som gerne vil tilegne sig lidt ny viden om hvad der sker for tiden.
Samtidig er en spændende artikel om De Digitale Dage 2012.
Derudover:

  • Bygningsmodeller på tablet-computeren
  • DBK’s arvtager: cuneco classification system
  • bips’ nye fora for bygningsmodeller
  • Københavns Ejendommes ambitiøse strategi
  • Nyt fra beskrivelsesområdet
  • bips’ generalforsamling

Online version kan findes via www.bips.dk

Eller via dette Link: http://bips.dk/files/bips.dk/bipsnyt1-2012.pdf

/Kenneth Højbjerg, 7.sem
Mail: kh61324@ucn.dk
LinkedIn: KLIK HER

Kom foran i køen med sociale medier.

Det typiske scenarie. Passer det på dig?

Man møder hver morgen på skolen. Frisk og klar til at tilegne sig en masse ny viden igennem nogle til tider trælse udfordringer.

Nogle af disse udfordringer giver til tider en masse ny viden der kan relatere til Det Digitale Byggeri eller endnu mere konkret på BIM.
Det kan være viden som branchen hungrer efter og som er et af de helt store samtaleemner på forskellige konferencer eller problemer på aktuelle byggeprojekter.

Folk på skolen ved udemærket godt at man sidder med denne viden og man bliver ofte spurgt af klassekammerater der også gerne vil have styr på disse udfordringer.
Lærerne har også set at man har styr på denne problematik og er til tider facisineret af man har lært det og at det virker nu hvor byggebranchen ikke kan få det til at virke!

Er der så nogle ude i byggebranchen som kender til ens viden?
Mit bud er nej.
For hvordan skulle de have haft chancen for at have hørt om dig?

Jeg vil godt vædde med at dette scenarie passer på 90% af bygningskonstruktør studerende i Danmark.
Passer det på dig?

Hvad kan man bruge af sociale medier?

Målrettet eksponering af sin viden

Hold godt øje med de mørkegrå cirkler og deres tekst!
Det er de ekstra led som kan bringe ens viden ud til byggebranchens aktører.

LinkedIn, Wordpress og DDD
De 3 emner indeholder hvert sit segment for at kunne formidle viden ud til erhvervslivet.

LinkedIn:
Stedet hvor man skræddersyer en profil som agere bindeled mellem sin viden / projekter og erhvervslivet.
En 100% proffessionel facebook klon, der ligger vægt på ens arbejdsrelaterede informationer, projekter og specielt synliggørelse af ens netværk.

Dette er ikke stedet hvor man fortæller om sin aftensmad eller hvor mange genstande man klarede under weekendens strabadser.
Så vælg med omhu hvad man vil lave status opdateringer om derinde.

WordPress:
Ny viden eller projekter som kan videreformidles til andre interesserede  er perfekte emner til en blog.

Blogs er noget af det mest populære for tiden.
Livstil, biler, gamere, Det Digitale Byggeri osv osv osv. Alle blogger for tiden om et eller andet emne de går meget op i og som andre gerne vil læse mere om.

Ved at blogge om eksempelvis ens egen viden indenfor Trimmet byggeri, BIM, DDB, Revit osv så får man hurtigt en base hvor ens viden er beskrevet og forklaret så andre kan forstå hvad man kan og mener om ens interesse emner.
Det er eksempelvis det som vi gør her på bloggen (dog med nogle ekstra emner, så som dette indlæg)

De Digitale Dage:
Dette er et af mine egne twist til brugen af sociale medier.

Viden afprøvet på virkelige projekter er altid en god ide.
Hvis der så samtidig kommer nogle fra erhvervslivet og kigger med, så er det endnu bedre, da de via fælles interesser for eksempelvis BIM, nemt kan blive en kontakt på ens LinkedIn netværk.

De Digitale Dage er samtidig stedet hvor ens nye viden kan afprøves, for derefter at blive blogget omkring, hvilket så kan statusopdateres videre ud til sit netværk.

Forhøj ens chancer for at blive genkendt i erhvervslivet.

Som beskrevet i den øverste illustration, så kan man ikke forvente at ens arbejde inde på ens uddannelsessted nogensinde kommer udenfor skolens 4 vægge.
Man bliver selv nød til at tage føringen og få gjort andre opmærksom på at “her kommer jeg med rygsækken fyldt med gode ideer”

Udover de 3 midterste cirkler som repræsentere de normale muligheder for eksponering af en selv, så er de to nye (LinkedIn netværk og blog besøgende) helt klart en gylden vej forbi mange andre der dimittere samme år.
Få skabt et godt og solidt netværk der indeholder folk man normaltvis ikke vil tilføje på facebook.

Hvis man ser på den nederste række af cirkler, hvor man typisk vil have sine venner, familie, skole og praktiksted. Så kan man via LinkedIn og WordPress nemt skabe sig 50+ netværkskontakter selvom man bare er en studerende.
De 50+ netværkskontakter kommer til at betyde mere end man lige regner med, hvis man konstant sørger for at vise dem sin nyeste viden via blog indlægs hvor tingene bliver skåret ud i pap.

Det er ikke bare varm luft jeg sidder og lukker ud, og det er heller ikke et emne som jeg ikke har styr på.
Tingene virker rent faktisk med ganske lidt arbejde om ugen.

Personligt for mig har det givet en rigtig god grobund for kontakt til erhvervslivet på 7. semester, samtidig med at erhvervslivet har lagt mærke til mit arbejde siden midt 4. semester. (Se min LinkedIn profil)

Så klø på derude. Sociale medier kan varmt anbefales som et talerør til dem der giver os jobs efter 7. semester

/Kenneth Højbjerg, 6.sem

%d bloggers like this: