Praktik Blog

Hej Alle

Jeg har lige set at Chris Dalgaard Jensen, som er i praktik ved Siemens Windpower i USA har lavet en blog hvor man kan følge lidt om hans praktik ophold. Hop ind og se hvad han har oplevet.

Bloggen kan findes under blogroll i højre side.

/Dan Nissen, 6.sem

Fællesbibliotek og DBK kodning

Vi går alle og drømmer om det.
Et kæmpe stort fælles bibliotek bestående af nok objekter, tegningsstandarder, templates osv. til at vi bare kan køre derud af med alt vores BIM og DDB.
Men der er bare ikke nogle som har lavet sådan et endnu.

Hos aarhus arkitekterne er jeg lige pt. så heldig at være med til at udarbejde dele af sådan et fællesbibliotek og jeg vil rigtig gerne fortælle jer lidt omkring hvad det indebærer.

Hvad indeholder et fællesbibliotek?

Der er nogle helt grundlæggende emner, jeg ser som de bærende kræfter i et fællesbibliotek:

  • Families – Løst inventar
  • Families – Kompletterende bygningsdele
  • Sheet standarder
  • Tegningshoveder standarder
  • Projekt browser templates standarder
  • View templates standarder
  • Fælles navngivnings system af overnævnte emners filer

Det er disse emner der til sammen kan udgøre BIM kogebogen. Disse er samtidig min personlige definition af hvordan et fællesbibliotek bør se ud.
Her i vil man i bedste “madlavning for begyndere” have de ingredienser som skal bruges til et projekt. Og det gode ved dette fællesbibliotek er at ingredienserne altid kan genbruges, hvis sat rigtigt op.

Standarder er en mangelvare rent BIM mæssigt i den danske byggebranche, så jo før man får øjnene op for emner som disse og fokusere på at få dem lavet, jo før får man en bedre struktur på sine projekter.
Et firma vil jo heller ikke have at deres ansatte bruger hver sit brevhoved eller email signatur. Ensartet materiale er vejen frem og vil altid være det.

Klik for større billede

1 projekt af gangen.
Det er den fremgangsmåde jeg ser til hverdag og den virker rigtig godt. Hvorfor?
Jo, jo før man erkender at man ikke kan lave et fællesbibliotek rigtigt i første hug, jo nemmere gør man det for sig selv.

Illustrationen til højre viser en måde at sikre sig fremgang på en sikker måde.
Hvert projekt gennemarbejder en del af fællesbiblioteket og får lavet en masse tilføjelser, samt KS.

Når man når et bestemt punkt i projektet så hives hele fællesbiblioteket ud til revision og rettes op, så når næste projekt går igang, så står de med et frisk fællesbibliotek, hvor man ikke støder på de samme fejl som det første projekt havde.

Nogle vil kalde det for en langsomligt måde og at det ville være nemmere at lave fællesbibliotekets objekter langt mere detaljeret fra start af.
Det ville være en fejl at gøre sådan, da man med 100% sikkerhed vil finde fejl og mangler, og det vil være langt svære at rette til hvis det var alt for detaljeret.

Jeg vil ikke komme nærmere ind på selve objekt opbygning, eller hvilke former for data vi smider på dem. (Det kræver en meget lang forklaring, som vi helt sikkert kommer ind på senere).
I stedet for vil jeg gerne lige fortælle kort om det sidste punkt på listen.

Fælles navngivningssystem
Man kan sagtens kalde en spade for en spade, men det er bare ikke alle der definere en spade på samme måde. Derfor skal der et system til at holde styr på alle objektfilerne, eller bare filerne generelt.
Til dette bruger vi et smart system som Rambøll har lagt ud på nettet http://dbk.ramboll.dk/
Dette system er en simpel måde at lære DBK kodning på. Det er så simpelt at jeg efter et par uger on/off med det allerede kan tolke generelle dele af et filnavn bare ud fra DBK koden.

Rambølls DBK system er fra 2007 og som flere garanteret ved så er selve DBK systemet ved at blive revideret.
Dette skulle gerne være klar om et par år, men selv nu er det et godt system der har mange gode aspekter i sig. Specielt når Rambøll stiller det op på denne måde.

Jeg håber det gav en smule indsigt i hvordan et firma arbejder med fællesbibliotek og hvordan man bærer sig ad med at få det op at køre.
Det er en lang og sej kamp, men man kan kun blive imponeret over det gå på mod som rigtig mange firmaer har når det kommer til DDB og BIM.

Til sidst vil jeg gerne sige at man skal betragte BIM og DDB lidt som et palmeblad. Der er rigtig mange blindgyder og virkelig mange stop på vejen. Men før eller siden når man til tops.

/Kenneth Højbjerg, 6.sem

This slideshow requires JavaScript.

 Eksempler på fællesbibliotek opbygning der er under udvikling med DBK kodning

Praktik- Hvad vil du have ud af de 20 uger?

Tegnestue eller entreprenør? Kunne bygherrerådgiver måske være noget for en?
Hva med programmer? Revit, Sigma, projektweb? Det ville også være spændende at sidde som en flue på væggen til byggemøder.

Rækken af spørgsmål som disse er uendelige og ofte nogle som mange støder på undervejs i deres søgen på praktikpladser. For hvad vil man gerne prøve i de 20 uger?
De 20 uger er vores chance for at få en ide om hvad vi gerne vil arbejde eller ikke vil arbejde med på 7. semester, samt når vi er færdige.

Disse tanker kan for nogle være rigtig irriterende at sidde med og kan i sidste ende være en hæmsko for ens praktiksøgen, da man ikke ved hvilken retning man skal rette kanonen imod.

Jeg vil gerne vise jer nogle af de emner som jeg i sin tid stillede op for mig selv, og som til sidst gav mig en uvurderlig ekstra viden, samt den praktikplads jeg drømte om.
Min fremgangsmåde er opstillet i emnefelter (ikke kronologisk, eller step by step). Alle emne felterne kan komme på vidt forskellige tidspunkter i ens proces, så det bedste i kan gøre at plukke dem ud som i finder relevante og indsætte i jeres egen proces.

Hvad interesserer du dig for og hvor kan du afprøve disse i praktsis?
Alt arbejde er sjovest når man brænder for det man laver. Derfor er interesser emner et af grundlæggende punkter for at rette sin praktiksøgning til.
Interesse- emner er lidt ligesom en mappestruktur. Den kan starte i nogle få store mapper, for så at grene sig ud i flere hundrede undermapper.
Tegningen herunder var i de store træk den måde jeg målrettede min søgning og fandt frem til hvad jeg præcist gerne ville have chancen for at arbejde med i min praktik periode.


Hvilken type person er du?
Når man på et tidspunkt har fundet frem til sine faglige interesse områder, og har fået en god ide om disse interesser bedst kan realiseres på en tegnestue eller anden type firma. Så kan man rette sin søgning endnu bedre til.

Dette kan gøres ved at se på hvilken type person du er i forhold til at arbejde med dine faglige interesse punkter.

Pioneeren:
Du elsker at arbejde med de emner som er helt nye og til tider slet ikke afprøvet endnu.
Oftest vil man støde på mange blindgyder ved at arbejde med disse helt uafprøvede emner og man møder til tider undren og kritik hos andre indenfor branchen.
Dette vil for en pioneer ikke give bagslag, men mere et vink om at gribe tingene anderledes an, samt styrke lysten til at svømme ud på dybere vand.
(Eksempel kunne være arbejde med IFC udveksling, dokumenthåndtering, BIM arbejdsprocesser på skitseform)

Udforskeren:
Du kender området i de store træk og er bekendt med at du aldrig vil komme ud på dybt vand, som i sidste ende vil blive tidsspild. Dog elsker du at udforske lidt dybere i et allerede kendt område.
(Eksempel kunne være at arbejde med Revit, Sigma osv. da alle er bekendte med objekt orienteret projektering kommer engang i nærmeste fremtid og det er fuldt implementeret i andre lande)

– Den sikre:
Du kender nogle arbejdsprocesser og ved hvordan de bruges. Du er ikke bleg for at afprøve nogle nye processer. De skal bare have været testet og afprøvet, så der ikke spildes tid på noget blindgyder.
(Eksempel kunne være at man altid bruger skolens standard templates til Revit, i stedet for at afprøve andre slags.)

Det utestede eller testede?
Du har nu styr på:
– Dine faglige interesser, som du gerne vil arbejde med i praktikken
– Hvilken type firma der passer bedst til dig og dine interesser
– Du er bekendt med hvilken type person du er.

Når dette er på plads, så kan det være et god tidspunkt til at finde relevante firmaer. (eksempelvis tegnestuer)
Søg primært efter dem som matcher jeres interesser, samt type. Undersøg altid firmaets holdninger og fokus via deres hjemmeside, inden i vælger at tage kontakt til dem.!

I vil helst ikke ende med at sidde på en tegnestue hvor alt er gennemarbejdet og de har standarder for alt med BIM, hvis i elsker pioneer arbejde. og selvfølgelig omvendt hvis i er den sikre type.

Tag jer god tid til at søge og hav fokus på hvad i gerne vil med jeres praktik. Dette er ikke firmaets opgave at finde ud af. Det er helt og holdent jeres egen.
Så jo mere afklaret i er omkring jeres praktik- mål, jo nemmere har i ved at forklare firmaerne dette inden i underskriver kontrakt.

Held og lykke derude 🙂

/Kenneth Højbjerg, 6 sem

%d bloggers like this: