De Digitale Dage 2013 – Summa sumarum

Efter tre dage med fuld gas på BIM, kommunikation og innovation kunne vi med god samvittighed fredag eftermiddag sætte tænderne i en pølse og skylle efter med en fyraftensøl ved afslutningen af De Digitale Dage 2013.

Min rolle ved dette års DDD var, som skrevet i forrige indlæg, projektleder. Jeg har aldrig deltaget i DDD før, men det kan varmt anbefales til alle, som gerne vil være spydspids for udvikling og afprøvning af de nyeste IT-systemer inden for byggeriet og indenfor BIM.
Jeg vil kort beskrive processen omkring nogle få af de  programmer vi anvendte ved DDD:

  • Vi anvendte ibinder som projektweb kombineret med Bips struktur for dokumenthåndtering nemlig A104.
    • Beskrivelse af ibinder – http://www.ibinder.com
      • Ibinder er en webbaseret mappestruktur som mest anvendes indenfor  Byggeprojekt, Digitalt udbud, Ejendomsdrift og Arkiv. Det byder på en overkommelig brugerflade, hvor man nemt kan få overblikket over, hvilke mapper man har og hvilke der er aktive.

Untitled

Billedet er fra projektwebbet DDD.
Mapperne som er i halftone er tomme og de andre er i brug – nemt og overskueligt

      • Vurdering
        • Der var masser af opstartsproblemer, da mange skulle oprettes som brugere inden vi kunne komme i gang på dag 1. På trods af det var det en stor succes. Ibinder er som sådan en virtuel mappestruktur, som man nemmere kan overskue pga. opsætningen omkring aktive og ikke aktive mapper. I al sin enkelthed minder det meget om en traditionel mappestruktur man f.eks. bruger, hvis man anvender dropbox til projektweb. Ibinder styres vha. en administrator, som disponere over brugerens rettigheder. På den måde styres hvem, der kan hhv. downloade og uploade. Dermed bliver enkelt for brugeren at forholde sig til.
          Jeg mener ibinder er et godt værktøj til projektweb og jeg tror det bliver noget vi kommer til at stifte bekendtskab med fremover både på skoler og i erhvervslivet.
    • Beskrivelse af A104 – http://bips.dk/nyhed/video-l%C3%A6r-om-dokumenth%C3%A5ndteringsmanualen
      • A104 dokumenthåndtering er et styresystem til at håndtere sin projektweb. Det hjælper til at navngive filer og lave en gennemsigtighed i den måde branchen skal håndtere deres projektweb. Ligesom mange andre tiltag fra BIPS lægger A104 også op til at fordelen rigtig kommer ved. BIPS’ værktøj til dokumenthåndtering slår rigtigt igennem når flere parter i et konsortium eller et samarbejde mellem faggrupper anvender A104Således bliver dokumenthåndteringen lettet pga. de samarbejdende parter kan overskue hindandens filnavngivninger og placeringer i mapperne i deres projektweb.
    • Vurdering
      • Jeg har anvendt A104 til 2 projekter. Det er uden tvivl et værktøj, som skaber en retningslinje for, hvordan man håndterer sin dokumenthåndtering. Selve vejledningen er udført således der ikke er meget overladt til fantasien ift. en almen mappestruktur som hverenkelt firma sætter op. For at komme i gang med A104 er det dog essentielt, at man har BIM-koordinatorer der kan hjælpe en i gang. På trods af at A104 virker godt, er det svært at komme i gang med pga. det er et meget omstændigt dokument at sætte sig ind i – det er 86 sider.
        I vores gruppe på UCN har vi udvalgt de ting af A104 vi kunne bruge og derefter rettet META-DATA’en til, så det har passet til vores projekt. Det er en succes. Til DDD har det været et andet opsæt, så det skulle indlæres med en smule opstartsproblemer, men det var også en succes. Til DDD anvendte vi ikke en så stor del af mappestrukturen som vi ellers gør på skolen, derfor kom der situationer, hvor vi måtte tolke på mapperne.
        Helt sikkert også et værktøj, som efterhånden vil blive anvendt mere og mere, men jeg tror der kommer til at gå tid inden det når ud til de mindre tegnestuer pga. kompleksiteten i opstartsfasen. Det vil med sikkerhed skræmme mange.

Det var de programmer jeg stiftede mest bekendtskab med. Ud over disse programmer blev der anvendt følgende programmer jeg kun har ringe kendskab til.

  • Solibri modelchecker og naviate – NaviateSolibri
    • Beskrivelse
      • Begge programmer er til at lave kollisionskontrol i. På den måde kan vi kontrollerer vores modeller passer sammen og  om der er sammenstødende objekter, for derefter at rette dem
    • Vurdering
      • Programmerne voldte problemer ved DDD. Både pga. det var nyt materiale der skulle læres, men også fordi der var forvirring omkring hvad programmerne formåede. Jeg mener programmerne begge er gode, men vi havde simpelthen ikke tid nok på de 3 dage til at give dem den tid de fortjente.
        I forbindelse med disse programmer og generelt med kollisionskontrollen stiftede vi bredt bekendtskab med IFC filformatet. Det er det format, der kan trækkes ud fra rigtig mange programmer, som deltager i byggeprocessen. De programmer vi kender bedst er Revit, auto-cad, magi-cad mfl. Her bruges IFC formatet til at udveksle informationer med mellem programmerne og dermed kan der udføres kollisionskontrol. Det var en vigtig lektie. Her er et link til en blog, som fortæller mere omkring dette format. IFC

Dette er mit sidste indlæg på bloggen angående DDD 2013. Jeg håber, at det har givet et indblik i, hvad man som studerende kan få af udbytte ved at deltage i DDD. Såfremt du har lyst til at spørge omkring indhold i mine indlæg eller andet er du velkommen til at skrive til mig.

– Peter Haven

peterhaven@gmail.com

Twitter: Klik her
LinkedIn: Klik her
Blog: Klik her

Reklamer

De Digitale Dage – BIM-Koordinator, 3. og sidste dag.

Noget forsinket, vil jeg skrive om den sidste dag under de digitale dage.

3. Dag var dagen hvor hele arrangementet skulle afsluttes og fremvises for resten skolen, og ikke mindst de inviterede erhvervsfolk. Som de fleste ved er der ofte pres på op til en afleveringsfrist, og dette var ikke en undtagelse.
For at lette trykket fra projektlederen blev vi sat til at stå for fremlæggelsesmaterialet, hvilket bestod af et powerpoint.

Vi blev dog selv hurtig presset. Der var blevet sat en deadline til kl 10, hvor alt materiale fra de forskellige faggrupper skulle være klar og lagt op på projektweb. Men for et par af de projektwebansvarlige, var det første gang de skulle ordentligt navngive og ligge det op på projektwebben. Derfor måtte en af os vejlede de resterende i projektwebben og Bips A104, mens den anden stod for Powerpoint. Med et par timer der gik stærkt, blev vi både færdig med en tilfredsstillende powerpoint og rådgivet grupperne i projektweb.

Afslutningsvis blev der holdt oplæg fra hhv. Peter Haven, projektleder på den danske case, og Lars Sørensen, projektleder på den internationale case. Der gav en uddybelse i, hvad vi havde arbejdet med igennem de tre dage.

For mig har de 3 digitale dage været en ekstrem lærerig og positiv oplevelse. Det skyldes jeg var heldig at komme til at arbejde med et af de området jeg finder yderst interessant, samtidig med jeg var blandt dygtige studerende der alle ydede en indsats der skabte et godt grundlag for dagene. Den erfaring jeg har fået mig under dagene, kan jeg helt klart trække med videre, både når det handler om mit eget projekt, men også under mit kommende speciale der netop omhandler dokumenthåndtering og brugen. DDD har været med til, at give mig en endnu bedre fornemmelse af hvor i faget jeg vil arbejde, nemlig som BIM-Koordinator.

Jeg kan kun varmt anbefale dette event til andre studerende, der har lyst til at yde en indsats. Uden et ordentligt engagement fra de involverende studerende, ville dagene ikke have nået det niveau, som netop jeg synes var tilfældet for DDD 2013.

 

Som afslutning vil jeg gerne takke alle der var med ind over De Digitale Dage 2013.

 

Mvh. Anders Norup

4. sem.
Mail: 1010937@ucn.dk
LinkedIn: Klik her

En verden uden fil- navngivning. Nogle der tør?

Når jeg til tider besøger mine forældre og ser deres firmas arkiv, så tænker jeg ofte “Hvordan kan man have så meget papir?”
Siden 91′ har de samlet alle deres regnskaber osv i ringbind, og sat pænt op i et system. Men for omkring 10 år siden tog de skridtet og konverterede størstedelen af deres arkiv fra 95′ og frem til nu over på cd’er.
Hvorfor? Jo fordi papir fylder, men samtidig en erkendelse af at teknologien indhenter alle en eller anden dag, og at man før eller siden må tage skridtet videre.

Vores dataflow er og bliver større for hvert år der går. Det skyldes først og fremmest at vi bliver bedre til at se mulighederne i og flytte arbejdsprocesser hen på harrdisken, fremfor et ringbind. Men samtidig udgør nye programmer der kan en masse vi ikke kunne førhen, eller opdateringer som gør at vores gamle programmer nu kan noget nyt, også en hel del. For de genere mere data!
Mere data er lig med at vi får langt flere filer, og langt flere filer gør det til et “must” at have en systematik at læne sig op af.

Min musik- og film samling, syns jeg selv er et godt eksempel på hvordan tingene pludselig blev uoverskuelige.
I sin tid havde jeg sangene opdelt ved kun artist og sangtitel og filmene kun ved titel. Det var nemt og ligetil!
Lige indtil man skulle finde sange fra eksempelvis 2002 eller finde en undertekst til en film. Men manglede mere info om filmens tekniske data.

På et tidspunkt måtte jeg bide i det sure æble og systematisere satmlige sange med årstal, albumnavn, artist, sangtitel, bitrate osv. Mens filmene skulle navngives efter hastighed, årgang, titel, osv.
Det var ialt over 100.000 sange og 300 film. Rub og stub skulle kigges igennem og tog næsten 1½ år med en time hist og her.

Jeg rørte ikke filnavnet på en eneste af sangene eller filmene. Ej heller deres mappestruktur. Hvorfor?
Fordi jeg havde metadata felter i min mappestruktur.

Jeg sidder ofte og spørger mig selv om jeg virkelig behøver at bruge tid på at lære et navngivningssystem for at kunne holde styr på alle mine filer, som hober sig op i løbet af et semester. Og min konklusion på dette er “nej”
Navngivning af filer og mapper burde være noget som vi aldrig skulle tænke over eller være nødvendigt. Så længe jeg har min elskede metadata felter, så er mine filer systematiseret langt bedre end noget mappe og fil navngivnings system nogensinde kunne gøre.

Min gruppe og jeg har igennem 5. semester brugt byggewebs projektweb, uden nogen form for navngivningssystemer. Nogle af filerne er navngivet sjovt og til tider ikke korrekt. Men det har i sidste ende hvor alt skulle hentes ned, ikke gjort noget som helst. Hvorfor?
Fordi vi brugte krudtet på at udfylde de nødvendige metadata felter.

Det sidste stykke tid har jeg gået med en lille ide til et forsøg.
Jeg gad godt og se vores UCN’s lærer og elever prøve at tage en udfordring op.
Den går i sin enkelthed ud på:

– Gruppe 1: består af 2 semestergrupper fra eks. 3 semester.
De skal bruge projektweb med alle metadata felter, og bips F104 system til fulde.

Gruppe 2: består af 2 semestergrupper fra eks. 4. semester
De skal bruge Dropbox og bips F104 system til fulde.

Gruppe 3: Består af 2 semestergrupper fra eks. 5 semester.
De skal kun bruge projektweb med alle metadata felter.

Ved at bruge ½ år på at afprøve forskellige systemer og programmer, så håber jeg, at man kan finde flere gode og dårlige sider i dokumenthåndteringens store verden. Og forhåbentligt til sidst kunne finde nye spændende emner, der kan tages med ud til eksempelvis DDD2012.

/Kenneth Højbjerg, 6. sem

Digital fremlæggelse er en sjov størrelse. Part 1

Hej alle nysgerrige læsere.

Jeg har fået den store ære at få lov til at blogge lidt på IT-cafeen’s blog. “Hvorfor gør jeg nu det, når jeg ikke sidder dernede og hjælper folk?” Jo nu skal i høre! Jeg sad for nyligt i bil sammen med 3 personer der gør utroligt meget for konstruktør linjen i Aalborg. Under turen får jeg fortalt om dette projekt de har sat igang. En blog hvor elever og erhvervslivet skulle mødes og løfte problematikker sammen.

Da jeg blogger rundt omkring på nettet til hverdag, så fangede dette min interesse ret så hurtigt. Samtidig har jeg altid følt at jeg har noget at byde ind med på netop sådan en blog som denne her.

Dette indlæg her skal handle om mine personlige THE DO og THE DONT DO emner indenfor hele digital fremlæggelses processen, samt nogle af de ting jeg går og fifler med af nye ideer.

THE DONT DO liste:

Tro at digital fremlæggelse først begynder når man skal sætte power-point showet op 3-4 dage inden fremlæggelsen. Dette er en helt forkert holdning da der skal en overordnet struktur på ens mængde af filer. Da min gruppe og jeg sidste semester valgte at fremlægge digitalt, havde vi ikke tænkt over hvor meget unødvendigt arbejde der kunne opstå ved ikke arkivere alt ens materiale løbende og navngive det rigtigt med det samme. Heldigvis var det et andet fokusområde som vi ville give os i kast med, men det var slet ikke tænkt sammen fra starten af semestret.

Tro kvalitetssikring kun hører til tegninger og revit modeller. Ved alt den arkivering af filer, så V-I-L der opstå fejl i navngivning og placering af filerne. Dette er helt klart noget som der skal være fokus på undervejs i ens semester.

Først tage back-up’s af ens digitale arkiv langt henne på semestret. Jo større ens digitale arkiv bliver, jo farligere er det ikke at have en back-up, hvis tingene nu går galt.

Alle “diverse” eller “rodekasse” mapper til fil arkivering skaber oftest flere problemer end hvad der er godt.

Listen kunne nemt blive meget længere. Men det er disse hovedpunkter der efter min mening er vigtigst at have med sig hele vejen.

THE DO liste:

I et projekts opstart skal der findes et arkiverings system. Dette gælder primært en mappestruktur som gør det let og overskueligt at finde sine filer under hele projektet. Et godt råd ville være at fase inddele sine mapper.

Min gruppe valgte at bruge Projektweb som vores arkiveringssystem. Primært grundet back-up funktioner, søgefunktioner og metadata valgene. Samtidigt brugte vi Bips C204 og C212 navngivningssystemer til alle vores filer.

Ugentlige gruppemøder er på mange måder et must. Min gruppe har altid holdt et 1-2 timers møde hver tirsdag hvor vi gennemgik vores tidsplan, timer diverse problemer. MEN! vigtigst af alt, sørgede for at uploade alle dokumenter til vores arkiv (projektweb). Det var meget nemmere at smide de dokumenter op når vi lukkede dem, end at vente til sidst med at uploade alt på en gang.

Kvalitetssikring får større betydning. Fejl på tegninger ses ikke så nemt på en skærm, da man ikke kan se helheden på en gang. Vi 0plevede i gruppen flere gange hvor at fejl ikke blev opdaget, når vi ikke printede tegningerne ud og tjekkede dem igennem. Andre grupper nikker også genkendende til dette problem og de er også enige om en større fokus på kvalitetssikring.

Pdf format er vejen frem til en god præsentation! Når de dage kommer hvor søvn er en mangelvare og alt skal smækkes ind i nogle slide show’s, så er pdf formatet vejen frem. Når i selv vælger at sige “Nu laver vi ikke mere på projektet og gør klar til ophængning”, så gør jer selv den tjeneste at konvertere ALLE dokumenter til pdf. formatet. Det stiller mindre krav til lærerne og jer når i skal fremvise jeres projekter, da det så kun kræver 1 program i stedet for 5-6 forskellige.

Hyperlink til power-point bliver jeres ven. Hvis i vælger at bruge power-point til præsentations værktøjet, så står i over for et valg. 1. loade alle dokumenter ind i jeres power-point fil eller 2. lave en projekt mappe og hyperlinke alle dokumenter derind i power-point showet. Jeg har gennemført nogle tests af min gruppes power-point show hvor at det var hyperlinket og loadet ind.

Den hvor jeg loadede det hele ind, begyndte meget hurtigt at trække CPU og RAM, som et power-point show normaltvis ikke skal gøre. Dette skyldes først og fremmest en loadet power-point kommer op og fylde over 100mb (meget nemt.) Mens at en hyperlinket power-point fyldte 2,4 mb og ikke trak på CPU og RAM udover når PDF vieweren skulle åbnes.

Der findes rigtig mange råd og fif som også kunne bruges. Men i stedet for at skrive dem alle, vil jeg hellere fortælle nogle hovedpunkter jeg ser som vigtige og helt grundlæggende regler man bør tage til sig.

Denne tråd skulle helst bringe en masse gode debatter i fremtiden, da det er stadig er noget helt nyt for rigtig mange elever og lærere.

Jeg ser frem til debatten 🙂

/Kenneth Højbjerg, bk5b F2011

%d bloggers like this: