IT- Kurset hos UCN 2012

Hej alle.
Jeg håber alle har haft en god uges ferie, og er klar igen til et spændende semester.

Hos IT-Cafeén startede vi et IT- begynder kursus op sidste år, som specielt 1. semestrene nød virkelig godt af!
Som vi alle nok husker, så plejer der første semester at være en stor bombe af informationer, så det var kun skønt at se mange af dem fik styr på hvordan skolens IT struktur er.

Thomas, Andreas og jeg har valgt at gøre vores pilot projekt til et mere permanent kursus, som fra i år af bliver udvidet og vil køre 2 kurser samtidig, så vi kan hjælpe endnu flere der måske kune bruge lidt nyt info om IT.

Strukturen for i år vil byde på følgende:
Vi sender mails ud til ALLE klasserne om mødested, tidspunkter og emner. Så HUSK at holde øje med jeres webmails folkens 🙂

Opstarts kursus:

Kurset er for alle 1 og 2 semestrene, der gerne vil vide hvordan skolens IT systemer virker. Lige fra den nye printeropsætning til hvordan man kobler sig på fællesdrevene.
Derudover vil vi gå ind og demonstrere step by step, hvordan man kan bruge sin bærbar langt mere proffessionelt end man hidtil har været vant til
Derudover hjælper vi alle dem som møder op med hvad de nu måtte have af IT problemer.

Kurset kan varmt anbefales, hvis man lige er startet eller man går på 2. semester og gerne vil have helt styr på hvordan tingene virker.

Digital eksamens kursus:

Kurset er for 3 til 5 semestrene der gerne vil lære noget om den nye store verden som foregår bag digital eksamensformen.
Vi vil i løbet af dette kursus gå ind og kigge på hvordan man arbejder med dokumenthåndtering, nu hvor alt skal være digitalt og ikke længere udprintet dokumenter.
Vi vil også give jer et rigtig godt indblik i hvordan forarbejdet op til en digital eksamen foregår, samt give jer fifs og tricks til hvordan i gør tingene nemmere for jer selv.

Og til sidst men ikke mindst vise jer hvordan vi sætter en god power point præsentation op, og hvilke muligheder der ligger i power point.

De få timer som kurset løber hen over vil for rigtig mange være givet rigtig godt ud i sidste ende.
Vi kan kun varmt anbefale kurset, hvis man er lidt nervøs for denne nye eksamensform og gerne vil have lidt ro på nerverne om hvordan man skal gøre tingene.

Vidensdeling = Fremdrift

Vidensdeling… Dette er et emne jeg på det seneste har arbejdet så utroligt meget med. Det sjove ved ordet “vidensdeling” er at det kan skille vandene mere end noget andet ord i vores branche.
Hvis man spørger en tegnestue om hvorfor de ikke samarbejder med deres kollegaer (mange kalder det konkurrenter), om at få branchen i den rigtige retning angående BIM udvikling, så vil i høre de fleste sige:
“Vidensdeling er vigtigt, men vi er bare for dårlige til det i denne branche”

Det er lidt pudsigt så mange aktører i denne branche har det sådan, da jeg altid har set ordet “byggebranche” for et synonym til “samarbejde”
Det er en trist sandhed, som jeg frygter i store træk kun kan ændres af de dimitterende studerende, som har været vant til at vidensdele på daglig basis.
Men…

Størstedelen af vores vidensdeling på skolen foregår indenfor klassens 4 vægge. “Er det godt?” Nej egentlig ikke.
“Hvorfor?” Jo de problemer man primært døjer med på et semester kommer de næste med 90% sikkerhed også til at døje med. Henry Ford ville vende sig i graven, hvis han hørte om denne sløje effektivitet.

Vi skal ud af denne kedelige cirkel, som aldrig vil give fremskridt, da man ikke bare kan forvente lærerne integrerer problemerne i deres semesterplan til næste hold på semestret, samt hvis vi tager denne “vidensdeling sker indenfor klassens 4 vægge” holdning med ud efter endt udd., så ændrer det jo ingenting på brancheplan

Hvad kan vi så gøre?
“Jeg har en plan” – vil Egon Olsen sige.
Det samme vil jeg!

Semestermappe:
Alle klasser kender til deres klassemappe på intranettet.
Stedet hvor man kan ligge de gode ting ud, man “gerne vil dele med andre” (burde ændres til “hjælpe andre med”)

Som visualiseringen viser til højre, så kan den bruges til vidensdeling iblandt klassekammerater.
“Er det godt nok?” Nej! For den viden kommer aldrig videre. Der er ikke noget mere frustrerende end at starte på et nyt semester, og møde et problem i Revit, sigma, project, dokumenthåndtering eller bare IT generelt.
For så at snakke med en, et semester højere opppe, nævne at det døjede de også med og at vedkommende har løsningen på pc’en.

Kan i se hvor kæden hopper af?

Min lille ide
Ved hver semesterafslutning burde en klasse sætte sig ned og have 2 dage til at opsamle de problematikker som fyldte mest på dette semester og få udarbejdet en løsning til dette. (cirklen med revidering og opsamling af viden)
“Hvorfor?” Jo så er problematikkerne belyst og de næste møder ikke de samme problematikker, men højst sandsynlig nogle nye indenfor samme emne.

Det har sine fordele, da videreudvikling betyder alt.
Man kan jo nemt mærke dette ved at smutte ned på et yngre semester og se nogle af de problematikker som de døjer med i eks. Revit. På nogle punkter er de jo længere fremme end hvad ens egen årgang var på samme tidspunkt.
Det skyldes jo at underviserne og specielt guider på nettet er blevet bedre på området, og chancen for at finde løsningen er fordoblet i forhold til i 2009.

Når et helt semesters klasser får belyst, beskrevet og opsamlet problematikker, så burde de ligge i en stor organiseret mappe, som er frit tilgængligt for de næste på semestret.
Dem som nu har siddet og brugt 2 dage på dette arbejde, kan da forvente det samme liggende til dem på næste semester.

Hvis dette kan lykkes, så bevæger man sig ind i en god cirkel med fremdrift og ikke bare en god cirkel uden fremdrift.
Samtidig kan dette materiale i semestermapperne jo give kæmpe inspiration indenfor andre områder af vidensdelingen på skolen. (De 3 små cirkler i bunden).

Jeg har altid ment at vi vidensdeler for lidt, og det gælder også for hele branchen. Men hvorfor kunne vi ikke prøve at gøre noget ved det?
Det nytter ikke noget, at vi kommer ud som konstruktører og ikke aner hvordan man udarbejder løsningsmateriale til nye problemstillinger.
Det kan jeg ihvertfald mærke er nødvendigt nu hvor alt dette DDB og BIM gør sin fremmarch.

/Kenneth Højbjerg, 6.sem

Fællesbibliotek og DBK kodning

Vi går alle og drømmer om det.
Et kæmpe stort fælles bibliotek bestående af nok objekter, tegningsstandarder, templates osv. til at vi bare kan køre derud af med alt vores BIM og DDB.
Men der er bare ikke nogle som har lavet sådan et endnu.

Hos aarhus arkitekterne er jeg lige pt. så heldig at være med til at udarbejde dele af sådan et fællesbibliotek og jeg vil rigtig gerne fortælle jer lidt omkring hvad det indebærer.

Hvad indeholder et fællesbibliotek?

Der er nogle helt grundlæggende emner, jeg ser som de bærende kræfter i et fællesbibliotek:

  • Families – Løst inventar
  • Families – Kompletterende bygningsdele
  • Sheet standarder
  • Tegningshoveder standarder
  • Projekt browser templates standarder
  • View templates standarder
  • Fælles navngivnings system af overnævnte emners filer

Det er disse emner der til sammen kan udgøre BIM kogebogen. Disse er samtidig min personlige definition af hvordan et fællesbibliotek bør se ud.
Her i vil man i bedste “madlavning for begyndere” have de ingredienser som skal bruges til et projekt. Og det gode ved dette fællesbibliotek er at ingredienserne altid kan genbruges, hvis sat rigtigt op.

Standarder er en mangelvare rent BIM mæssigt i den danske byggebranche, så jo før man får øjnene op for emner som disse og fokusere på at få dem lavet, jo før får man en bedre struktur på sine projekter.
Et firma vil jo heller ikke have at deres ansatte bruger hver sit brevhoved eller email signatur. Ensartet materiale er vejen frem og vil altid være det.

Klik for større billede

1 projekt af gangen.
Det er den fremgangsmåde jeg ser til hverdag og den virker rigtig godt. Hvorfor?
Jo, jo før man erkender at man ikke kan lave et fællesbibliotek rigtigt i første hug, jo nemmere gør man det for sig selv.

Illustrationen til højre viser en måde at sikre sig fremgang på en sikker måde.
Hvert projekt gennemarbejder en del af fællesbiblioteket og får lavet en masse tilføjelser, samt KS.

Når man når et bestemt punkt i projektet så hives hele fællesbiblioteket ud til revision og rettes op, så når næste projekt går igang, så står de med et frisk fællesbibliotek, hvor man ikke støder på de samme fejl som det første projekt havde.

Nogle vil kalde det for en langsomligt måde og at det ville være nemmere at lave fællesbibliotekets objekter langt mere detaljeret fra start af.
Det ville være en fejl at gøre sådan, da man med 100% sikkerhed vil finde fejl og mangler, og det vil være langt svære at rette til hvis det var alt for detaljeret.

Jeg vil ikke komme nærmere ind på selve objekt opbygning, eller hvilke former for data vi smider på dem. (Det kræver en meget lang forklaring, som vi helt sikkert kommer ind på senere).
I stedet for vil jeg gerne lige fortælle kort om det sidste punkt på listen.

Fælles navngivningssystem
Man kan sagtens kalde en spade for en spade, men det er bare ikke alle der definere en spade på samme måde. Derfor skal der et system til at holde styr på alle objektfilerne, eller bare filerne generelt.
Til dette bruger vi et smart system som Rambøll har lagt ud på nettet http://dbk.ramboll.dk/
Dette system er en simpel måde at lære DBK kodning på. Det er så simpelt at jeg efter et par uger on/off med det allerede kan tolke generelle dele af et filnavn bare ud fra DBK koden.

Rambølls DBK system er fra 2007 og som flere garanteret ved så er selve DBK systemet ved at blive revideret.
Dette skulle gerne være klar om et par år, men selv nu er det et godt system der har mange gode aspekter i sig. Specielt når Rambøll stiller det op på denne måde.

Jeg håber det gav en smule indsigt i hvordan et firma arbejder med fællesbibliotek og hvordan man bærer sig ad med at få det op at køre.
Det er en lang og sej kamp, men man kan kun blive imponeret over det gå på mod som rigtig mange firmaer har når det kommer til DDB og BIM.

Til sidst vil jeg gerne sige at man skal betragte BIM og DDB lidt som et palmeblad. Der er rigtig mange blindgyder og virkelig mange stop på vejen. Men før eller siden når man til tops.

/Kenneth Højbjerg, 6.sem

This slideshow requires JavaScript.

 Eksempler på fællesbibliotek opbygning der er under udvikling med DBK kodning

Hvordan er din mappestruktur?

Nu hvor “digital fremlæggelse” banker på døren her ved UCN og er blevet gjort obligatorisk ved mange af eksamnerne. Så må det være på sin plads at vi får en lille debat om mappe- og dokumentstruktur.

Da vi i sin tid havde eksamner på den gamle planche måde, var det ikke nødvendigt og have hele ens projekt arkiveret på pc’en. Det eneste man i sin tid havde brug for at have på sin pc, var Revit tegninger og ganske få dokumenter. Alle disse skulle bare printes ud og vupti! så var man klar.

Med den nye eksamensform, så er vi tvunget (ment positivt :)) til og have alle filer og dokumenter arkiveret i en mappestruktur, for og kunne gå til digital eksamen.
Der er flere grunde til dette:

  • Have overblik over de filer man vil have med i sit power-point.
  • At være sikker på man ikke har glemt nogle filer til eksamen.
  • Have 1 hovedmappe, som nemt og hurtigt kan flyttes til lærernes pc’er, samt hinandens i gruppen.

Uden en mappestruktur, så er overnævnte emner, utroligt svære og overholde. Det kan dog lade sig gøre, men er alt for tidskrævende.

Med mindre vi får lidt undervisning i og kunne lave en mappestruktur, så syns jeg det kunne være fedt hvis folk gad og dele deres mappestrukturer, som de bruger enten i hverdagen eller til digital fremlæggelses.

Måden i kan gøre dette på er følgende:

  • Opret mappesystemet som i synes virker bedst og pak det ned, enten via .ZIP funktion eller programmet Winrar.
  • Send så denne pakkede fil til mig på kh61324@ucn.dk og smide en ultra kort beskrivelse af den, samt jeres navn+semester
  • Derefter gå herind og smid en kommentar til dette indlæg, hvis i har lyst. 🙂

Jeg vil derefter samle dem sammen til en stor fil, som folk vil kunne downloade herinde og bruge bagefter (det kunne jo være man fik lidt inspiration til og kunne forbedre sit eget, eller man finder et man syns bedre om :))
I kan se min gruppes eksamens mappestruktur via dette link: https://www.box.net/shared/n3n3oz1b2ksyg3zlxsoy

Jeg håber folk har lyst til dette og få en debat igang omkring hvordan vi laver mappestrukturer, nu hvor vi skal bruge det langt mere aktivt.
Samtidig kan i, i kommentar feltet til dette indlæg se hvor mange forskellige mappestrukturer pakken vil indeholde, alt efter som folk sender dem til os

/Kenneth Højbjerg, 6.sem

Digital fremlæggelse er en sjov størrelse. Part 1

Hej alle nysgerrige læsere.

Jeg har fået den store ære at få lov til at blogge lidt på IT-cafeen’s blog. “Hvorfor gør jeg nu det, når jeg ikke sidder dernede og hjælper folk?” Jo nu skal i høre! Jeg sad for nyligt i bil sammen med 3 personer der gør utroligt meget for konstruktør linjen i Aalborg. Under turen får jeg fortalt om dette projekt de har sat igang. En blog hvor elever og erhvervslivet skulle mødes og løfte problematikker sammen.

Da jeg blogger rundt omkring på nettet til hverdag, så fangede dette min interesse ret så hurtigt. Samtidig har jeg altid følt at jeg har noget at byde ind med på netop sådan en blog som denne her.

Dette indlæg her skal handle om mine personlige THE DO og THE DONT DO emner indenfor hele digital fremlæggelses processen, samt nogle af de ting jeg går og fifler med af nye ideer.

THE DONT DO liste:

Tro at digital fremlæggelse først begynder når man skal sætte power-point showet op 3-4 dage inden fremlæggelsen. Dette er en helt forkert holdning da der skal en overordnet struktur på ens mængde af filer. Da min gruppe og jeg sidste semester valgte at fremlægge digitalt, havde vi ikke tænkt over hvor meget unødvendigt arbejde der kunne opstå ved ikke arkivere alt ens materiale løbende og navngive det rigtigt med det samme. Heldigvis var det et andet fokusområde som vi ville give os i kast med, men det var slet ikke tænkt sammen fra starten af semestret.

Tro kvalitetssikring kun hører til tegninger og revit modeller. Ved alt den arkivering af filer, så V-I-L der opstå fejl i navngivning og placering af filerne. Dette er helt klart noget som der skal være fokus på undervejs i ens semester.

Først tage back-up’s af ens digitale arkiv langt henne på semestret. Jo større ens digitale arkiv bliver, jo farligere er det ikke at have en back-up, hvis tingene nu går galt.

Alle “diverse” eller “rodekasse” mapper til fil arkivering skaber oftest flere problemer end hvad der er godt.

Listen kunne nemt blive meget længere. Men det er disse hovedpunkter der efter min mening er vigtigst at have med sig hele vejen.

THE DO liste:

I et projekts opstart skal der findes et arkiverings system. Dette gælder primært en mappestruktur som gør det let og overskueligt at finde sine filer under hele projektet. Et godt råd ville være at fase inddele sine mapper.

Min gruppe valgte at bruge Projektweb som vores arkiveringssystem. Primært grundet back-up funktioner, søgefunktioner og metadata valgene. Samtidigt brugte vi Bips C204 og C212 navngivningssystemer til alle vores filer.

Ugentlige gruppemøder er på mange måder et must. Min gruppe har altid holdt et 1-2 timers møde hver tirsdag hvor vi gennemgik vores tidsplan, timer diverse problemer. MEN! vigtigst af alt, sørgede for at uploade alle dokumenter til vores arkiv (projektweb). Det var meget nemmere at smide de dokumenter op når vi lukkede dem, end at vente til sidst med at uploade alt på en gang.

Kvalitetssikring får større betydning. Fejl på tegninger ses ikke så nemt på en skærm, da man ikke kan se helheden på en gang. Vi 0plevede i gruppen flere gange hvor at fejl ikke blev opdaget, når vi ikke printede tegningerne ud og tjekkede dem igennem. Andre grupper nikker også genkendende til dette problem og de er også enige om en større fokus på kvalitetssikring.

Pdf format er vejen frem til en god præsentation! Når de dage kommer hvor søvn er en mangelvare og alt skal smækkes ind i nogle slide show’s, så er pdf formatet vejen frem. Når i selv vælger at sige “Nu laver vi ikke mere på projektet og gør klar til ophængning”, så gør jer selv den tjeneste at konvertere ALLE dokumenter til pdf. formatet. Det stiller mindre krav til lærerne og jer når i skal fremvise jeres projekter, da det så kun kræver 1 program i stedet for 5-6 forskellige.

Hyperlink til power-point bliver jeres ven. Hvis i vælger at bruge power-point til præsentations værktøjet, så står i over for et valg. 1. loade alle dokumenter ind i jeres power-point fil eller 2. lave en projekt mappe og hyperlinke alle dokumenter derind i power-point showet. Jeg har gennemført nogle tests af min gruppes power-point show hvor at det var hyperlinket og loadet ind.

Den hvor jeg loadede det hele ind, begyndte meget hurtigt at trække CPU og RAM, som et power-point show normaltvis ikke skal gøre. Dette skyldes først og fremmest en loadet power-point kommer op og fylde over 100mb (meget nemt.) Mens at en hyperlinket power-point fyldte 2,4 mb og ikke trak på CPU og RAM udover når PDF vieweren skulle åbnes.

Der findes rigtig mange råd og fif som også kunne bruges. Men i stedet for at skrive dem alle, vil jeg hellere fortælle nogle hovedpunkter jeg ser som vigtige og helt grundlæggende regler man bør tage til sig.

Denne tråd skulle helst bringe en masse gode debatter i fremtiden, da det er stadig er noget helt nyt for rigtig mange elever og lærere.

Jeg ser frem til debatten 🙂

/Kenneth Højbjerg, bk5b F2011

%d bloggers like this: